Chr.BayerGamleMinder_1925

M I N D E R F R A M I N B A R N D O M

var iført den røde Trøie, lyseblaa Beenklæder og Chakot, »Tjærekanden«, som Soldaterne spotvis kaldte den, Uniformen fra 48 , som vi kender den fra Billederne, og ham standser jeg udfor Kongens­ havebutikken ligeoverfor, og spørger, hvor Rigens­ gade er, skønt den jo er lige derved; han tog mig ved Haanden og fulgte mig derhen; men — denne Soldat —- er jeg, jeg veed ikke selv hvorfor, over­ bevist om, var Johan Thomas Lundbye, den sene­ re, efter hans Død, saa høit skattede Dyr- og Land­ skabsmaler. Da jeg som Voksen saa hans Portræt som Soldat, det P. C. Skovgaard tegnede af ham, ombord i »Iris« ved Afreisen til Slesvig, var jeg sikker paa, at det var den Soldat, jeg havde talt med. Samme Aar reiste min Fader til Nysted paa Lol­ land, for at søge Erhverv som Portrætmaler, og tog mig da med; vi seilede med en Jagt fra Told­ boden til Bandholm, gik derfra til Maribo og ende­ lig til Nysted, efter at have overnattet paa en Bondegaard; her i Nysted var jeg et Aars Tid, døiede meget af Frost i Fødderne, da Vinteren var haard og streng; jeg kan huske, at der var altid en eiendommelig Saltvandsluft, formodentlig fra den nære Østersø; den er vist særdeles nervestyr­ kende og har vist, skønt jeg kun gik i tyndt Bom- uldstøi, givet mig Sundhed for hele Livet; om For- aaret 49 blev jeg saa, alene, sendt med en Skip­ per til København, og nu stod jeg igen uden Hjem; min stakkels, fattige Moder maatte da sørge for mig saa godt hun kunde, og jeg husker, at jeg

19