Chr.BayerGamleMinder_1925

M I N D E R F R A M I N B A R N D O M

trængte haardt til et Par Sko; det lykkedes hende at opdrive et Par et Steds i Borgergade, hvor jeg selv skulde hente dem; paa Veien hjem kom jeg forbi Frue Kirke, som stod aaben, og da jeg var en nysgerrig lille Fyr, gik jeg derind; der var ingen at se og jeg veed, at jeg lagde mig paa Knæ og takkede Gud for Skoene; dette lille Træk nævner jeg ikke for at prale dermed, men for at sige, at naar en fattig 8 Aars Dreng, i Følelse af, at han har en kærlig og barmhjertig Fader i Himlen at gaa til, da er han trods Fattigdom og menneskelig Forsømmelse, dog ikke forladt, men ledes og føres af det guddommelige Forsyn, hvilket ogsaa senere stadfæstedes. En Embedsmand, som boede paa Etage med mine Bedsteforældre, havde længe været kendt med min hjemløse Tilværelse, og han sørgede da for, at jeg omsider blev anbragt i et ordentligt, velord­ net Hjem, og her, hos Gjerløw og hans Kone, var jeg da, fra Efteraaret 49 til min Konfirmation, og i min Læretid hos Eibe, indtil jeg i November 1860 kom i Huset hos Flinch. Gjerløws var gammeldags, alvorlige Folk, som selv ingen Børn havde, og jeg blev strengt opdra­ get, hvad sikkert ogsaa har været nødvendig; jeg har vist været en forviltret og vanskelig Herre at tumle, efter det omflakkende Liv, jeg var opvokset i; men rigtigt har det jo været at tage mig be­ stemt, og jeg kom til at holde meget af dem, lige­ som de af mig. Mine Pleieforældre holdt paa, hvad vist ogsaa var rigtigt, at jeg intet Samkvem

2 0