Chr.BayerGamleMinder_1925

K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.

komme til Byen. Da vi kom ind til St. Kongens­ gade, trak Søkadetterne i sluttet Trop ind til Slot­ tet, for at hjælpe med at redde, og da vi kom til Holmens Kirke, fik vi Syn for Sagen; dog var det endnu kun ud til Tøihusgaarden, at Ilden rasede, og man tænkte dog stadigt, at Brandvæsenet vilde blive Herre over Ilden; da vi havde set paa det en Times Tid, gik vi hjem; dog kunde jeg ikke faa Ro, men gik derind senere; underveis lød der, som en vældig Explosion, der ogsaa, ganske rigtigt, maatte foretages for at redde Slotskirken og Thor- valdsens Musæum; men ellers var den hele Kolos et vældigt Flammehav, der blev seet viden om, ja langt ind i Skaane. Alle Menneskers første Tanke var: Malerisam­ lingen, som strakte sig gennem hele den øverste Etage, men, vidunderligt var det, ikke et eneste Billede savnedes, og alle de deilige Billeder, vi end­ nu kan se paa Statens Museum for Kunst, kan vi takke Københavnerne, smaa og store, for, at vi har; men det holdt haardt, alle de store Malerier blev skaarne ud af Rammerne og Jerichaus Gruppe »Hercules og Hebe« blev, saa at sige, ved over­ jordiske Kræfter slæbt ned ad Dronningens Trap­ pe; Kong Christian IX var selv med i Rednings­ arbejdet og havde megen Del i, at denne nationale Ulykke ikke blev større endnu. De russiske Matro­ ser fra Keiserskibet, som endnu laa her paa Rhe- den, var ogsaa en betydelig Kraft ved Rednings­ arbejdet, idet en stor Krystal-Lysekrone, som om­ trent var opgivet, blev reddet ved, at Søfolkene, 44