Chr.BayerGamleMinder_1925

A L L E R S L E V — L E D R E B O R G

de Folk, som jeg de første Ferier var hos, uddøde, og Gaarden blev nedlagt. Emil Felumb var meget musikalsk, og om Afte­ nen i det deilige Sommerveir forlystede han os alle med sit Harmonikaspil, som kunde høres over alle Gaardene; det er forunderligt, saa stille og lyd­ hørt der er, rigtig ude paa Landet. Ja, hvor var det dog deilige Dage, fra Morgen til Aften at tumle sig ude i Marken, hjælpe med at høste, køre med Vognene, saavel med Læs, som tomme, ride He­ stene til Vands; men det efterlod snart Mærker, især naar Hesten var, som Bønderne kaldte det, »hvasrygget«; saa skulde der køres til Mølle, og jeg fik da Lov til, naar Karlen eller Sønnen sad ved Siden af, at faa Tømmerne; saa var der Aaen, hvor der fangedes pragtfulde store Guldsmede, »Vortebidere«, som de kaldtes, og Krebs under de store Sten i Aaen; der blev fanget Insekter, for man skulde da have en Insektsamling med hjem til København; saa skulde man være galant, hjælpe Pigerne med at bære Mælkespandene, men der kneb det; derimod drikke af den nymalkede, usiede Mælk med Fluer, Myg og Bræmser, det maatte man gerne, ja hvor er dog Landboerne prægtige Mennesker; man bliver strax Venner med dem, og Tjenestefolkene var jeg hurtig kendt med, jeg maatte gerne tegne dem a’, for det laa mig tidligt i Blodet, og naar jeg saa spurgte dem, om det lig­ nede, fik jeg næsten altid det Svar: »Ja, det lig­ ner grangivelig — paa Kasketten — eller Hue- tøiet!«, det var jeg nu ikke saa tilfreds med, jeg

52