Chr.BayerGamleMinder_1925

A L L E R S L E V — L E D R E B O R G

glemmelig, maa jeg mindes de kære Mennesker, jeg fra Dreng til Voksen lærte at kende som gæstfri og trofaste Venner, der villigt aabnede de­ res Hjem for mig, min Hustru og mine to Sønner, og som til Gengæld gæstede os i København, da vi selv fik et Hjem. Der er først Hans Olsen og hans Kone, som slaaende lignede den Type, som Ver- mehren har givet i sit Maleri »Reservesoldatens Afsked fra Hjemmet«, der findes i Statens Musæum for Kunst; de døde tidligt, og jeg fandt da mit an­ det Feriehjem hos Gaardmand Niels Persen og * Kone, hvis Hjem i mange Aar blev mig og mine et kært Sted at komme. Niels Persen var en hjer­ tensgod og venlig fredsommelig Mand, som stille og taus gik ud og ind med sin uadskillelige sure Pibe i Munden, og naar vi i Haven saa ham putte den ene store Klase Ribs, modne eller ikke modne, i Munden og vi sagde: men, Niels Persen! hvor kan De dog taale det? saa lo han saa polisk og sagde blot: »det kan ikke hindre!« og dermed var den Sag i Orden. Der var to Børn, Per og Marie, i Alder omtrent med mig og det blev ogsaa til Venskab for Livet. Marie blev gift med sin Fætter, Niels Olsen, der efter sin Fader blev Sognefoged i Leire, hvor der ogsaa var godt at komme. Samme Niels Olsen var vist en dygtig Landmand; han opdrættede en Hingst, som han elskede og var stolt af; den skaf­ fede ham mange Præmier paa Dyrskuer i Køben­ havn og Roskilde og var i mange Aar en søgt Hingst som Tillægsdyr.

58