Chr.BayerGamleMinder_1925

L. M O L T K E , F. H. E I B E , A. C. F. F L I N C H

len, Peter Jensen, ogsaa kaldet »Peter Eibe«, en stor Humorist, altid slagfærdig hvad der livede svært op, og Eibe inderlig hengiven fra Studenter- aarene. Den ene Kommis, Rudolf Schmidt, den senere kendte Digter og Forfatter, blev mig en kær og venligsindet Ven i de senere Aar; men Moltke er og bliver dog den kærlige Velgører, som jeg vil mindes til min sidste Stund, ligesom ogsaa hans Børn, Andreas og Emmy Moltke, der senere blev gift med den for faa Aar siden afdøde Kammer­ herre, Overførster Leth. Andreas døde ung, lige fyldt 15 Aar, ved et ulykkeligt Fald, et forfeilet Spring over et Markled ude i Rungsted, ikke som Dr. Vilhelm Bergsøe fortæller i sin Bog »Studen­ terleben og Studenterliv«, i Charlottenlund. Berg­ søe skriver ellers saa kønt om Andreas, at han var »en flink og opvakt Dreng, som med gode Evner forenede en brændende Lyst til at gøre sig be­ kendt med Skovens mange Vidundere. En Dag skulde vi samles ved Østerport for at vandre til Charlottenlund (sic) men da jeg kom op paa Volden, saa Veiret truende ud, og kort efter be­ gyndte det saa smaat at regne; Moltke var alle­ rede paa Pletten, udrustet med en Taske og Sam­ lerglas; men da jeg forestillede ham, at hele Ud­ byttet af vor Excurtion vilde blive en vaad Trøie, bad han mig indstændigt om ikke at opgive en Vandring, hvortil han havde glædet sig saa meget. Vi fulgtes ud ad Østerport, men nu øsede Reg­ nen ned, og vi skiltes ad for at gaa hver til sit (her 66

Made with