Chr.BayerGamleMinder_1925

L. M O L T K E , F. H. E I B E , A. C. F. F L I N C H

Ellers gik Aarene og Dagene saa ens; en herlig og oplivende Begivenhed blev det, naar Fru Molt- ke af sit kærlige gode Hjerte sendte mig, i en sir­ lig sammenlagt Billet, Indbydelse til at benytte hendes P lads i Teatret, og jeg har seet ikke saa faa gode Komedier paa denne Maade, skønt det holdt haardt at faa Eibe til at give Tilladelse, det var Tidsspilde, som han ikke engang undte sig selv; men et godt Middagsselskab hos sine Svogre og andre gode Venner, det livede ham svært op; naar han klædte sig om i Kontoret, for der v a r ikke Tid til at gaa hjem, var det mærkeligt at se den Forvandling, der foregik med ham; Eibe var * en statelig Skikkelse, høi, bredskuldret, og de sorte Klæder gav ham ligefrem et fornemt Udseende; saa blev han munter og glad, og jeg er vis paa, at den Dame, der fik ham til Bordkavalleer, har ikke været utilfreds. Naa, men da min Læretid var udløben, var jeg ked af det, trods at man i Boghandlerverdenen kaldte mig for »Eibes høire Haand«, og da den unge Mand, som Xylograf Flinch havde som Med­ hjælper, tog fra ham, indtog jeg hans Plads, fordi jeg længtes efter et kunstnerisk Arbeide; jeg havde fra mine Forældre arvet baade Evner og bræn­ dende Interesse for alt, hvad der hedder Kunst, og skønt Eibe sagde i den skriftlige Anbefaling, jeg modtog ved min Bortgang, at jeg forlod ham som »en i alle Grene af Boghandelen vel instrueret Kommis«, kunde det dog ikke forandre min Be­ slutning. 68