Chr.BayerGamleMinder_1925

L. M O L T K E, F. H, E I B E , A. C. F. F L I N C H

tener, jeg nød i Selskab med hans yngste Søn, Vig­ go Flinch, som var et P a r Aar yngre end jeg ; Viggo var musikalsk begavet og blev uddannet af dygtige Lærere deriblandt N. W. Gade; til at be­ gynde med, li'gesom for at lodde hans musikalske Evner, havde Faderen ladet ham, som Barn, lære Guitarspil; dette kom nu mig overordentlig tilgode, idet det morede Viggo selv at lære mig, hvad der havde dæmret i mig fra lille Dreng, naar jeg hørte og lærte alle de smukke gammeldags Sange, som min Fader med sin kønne Sangstemme foredrog til Guitarakompagnement. Saaledes gik Vinteraftenerne herligt, n a a r vi to unge Mennesker, lige begeistrede fo r Musikken, sad i Værelset, halvt Atelier og halvt Kontor; det var os Alle som kendte Viggo Flinch, en Sorg at erfare, at dette haabefulde, gode Menneske paa en Studiereise til Dresden blev syg af Lungesvind­ sot og lige naaede hjem for a t dø, neppe 25 Aar gammel. Allerede mens jeg endnu var hos Eibe, havde Rudolf Schmidt, som vidste endeel om min ube­ tvingelige Lyst til at blive Kunstner, talt til sin Ven, Filip Weilbach, Akademiets senere Sekretær, om mig, og denne formaaede Maleren Julius Ex- ner til at give mig Undervisning i Tegning; dette skete ved, at jeg om Sommermorgenerne gik op paa Akademiet og der tegnede efter Gibs, indtil jeg Kl. 8 skulde være i Bogladen. Naar da Exner, som gik i Bad p aa Kalkbrænderiet, gik tilbage til Byen, kom han op og korrigerede min Tegning. 73