Chr.BayerGamleMinder_1925

D E N D O B B E L T E K V A R T E T . — O D E O N »S tå stark, du ljusets riddarvakt«, men saa kun­ de det hænde, at Porten var lukket og vi maatte da hen til Jostys, hvor vi var godt kendte, saa der v ar ikke noget iveien for at blive lukket ud, og saa vandrede vi ad de dengang endnu ikke hensyg- nende Alleer og ad Søerne til Nørrebro og her i Nærheden af, hvor nu Louisebroen er og hvor en af Vennerne (Lanzky) boede, skulde vi have den sidste Sang: »Sof i ro«, hvor Breyen saa prægtigt sang Soloen eller »Snart er Natten svunden« eller »Jægerkoret af »Preciosa«: »Afsted til Jagt«, for at udnytte det fortrinlige Ekko, som det var og vel er endnu over Søen til den modsatte Nørrebroside. Ja, Ungdomstiden leve i Minderne! Men, denne deilige Tid kunde jo ikke vare ved; to af Kvartetten døde tidligt, Breyen fik Embede i Ebeltoft og Erhvervet tog vor Tid, saa Sammen­ komsterne sygnede hen, og da vi tiloversblevne bleve Familiefædre, var der kun fire tilbage, men dog endnu en Kvartet; da en af dem samlede et større Selskab af Slægt og Venner om sig paa sin 70 Aars Fødselsdag, var det vort Haab, at vi fire endnu engang skulde kunne glæde os med en Sang; men ogsaa dette glippede, idet den fjerde blev syg; dog fandt jeg paa en Udvei til at mindes de glade Dage, idet jeg holdt følgende Tale til Jubilaren: Kære Lorenz! Nu, da »Storken sidder paa Bondens Tag«, siger jeg forleden Aften til min Hustru: Hør, »sig mig, lille Karen, hvad mener Du nu?« — »Sof i ro!« 80