Chr.BayerGamleMinder_1925

D E N D O B B E L T E K V A R T E T . — O D E O E siger hun, hvortil jeg svarer: »slumra ljuft. Du lilla«, og saa talte vi ikke mere om det, da jeg mærkede, »hon slumrat redan«, før næste Aften da jeg kommer hjem, siger jeg: »nu glider Solen bag Fjældet ned« og »Høsten år kommen, hor stor­ marnes gny«, og naar nu paa Torsdag »med sin underfulde Ro, Aftnen bryder frem« — hvad saa? — »Sjung, sjung«, siger hun — ja, siger jeg, »Hjertet maa synge naar Hjertet er glad«, og »lad Andre synge længe nok, om store Ting, som strax man glemmer« -— men vi er — »spaltet i tren- de sygnende Skud« — om ogsaa vi er »glad såsom foglen i morgonstunden« og vi »stå stark som Ijusets riddarvakt«, eller »vi lokkede ved Solens Smiil«, vilde »glad sin visa sjunga« saa maa vi være fire — da ringer Telefonen, og min gamle Ven (en af de tre) siger: »Jag hålsar Dig« — hvor­ til jeg svarer: »Hor jag fossens vilda fali« — hvad er der paafæ rde? — »Gubben år gammel«, 70 Aar, siger han og tilføier spørgende: »Du kommer, saa er Alting godt«, »det er saa yndigt at følges ad for tre, som gerne vil sammen være« — ja, siger jeg, »i Danmark er jeg født, der har jeg hjemme«, men jeg kan ikke være paa Skydebanen før præcis 6, ganske vist, »Veien gaar, min Tro, over Vester­ bro« og naar vi saa er der — Blomster — ja, »spar­ somt i Norden vi Blomsterne finde« paa denne Tid af Aaret, »Farven er bleg kun og svag deres Duft« — derfor (til Jubilaren) »Du gamla, du friska, du fjållhoga!« tag tiltakke med denne lille Mindekrans fra den Gang, da »Droslen slog i Skov sin klare 81