Chr.BayerGamleMinder_1925

D E N D O B B E L T E K V A R T E T . — O D E O N og jeg husker, at da de Kongelige skulde køre bort, faldt en af de smaa Storfyrster paa Stenbroen, idet han vilde løbe fra sit Opsyn hen til Ekvipager-* ne; men skønt han vist slog sig, reiste han sig hur­ tigt og løb videre; det fortæller, at en Storfyrste er ogsaa kun af Kød og Blod. Et af de smukkeste Minder for Odeon, blev dog, da Foreningen sang for de keiserlige og kongelige Herskaber paa Fredensborg; dette gik saaledes til: Odeon havde Skovtur til Fredensborg og sang sine friske og freidige Sange i Slotsparken; som Sangen lød nede ved Esromsøens Skibsbro, kom Kong Christian forbi, standsede, hilste paa Diri­ genten, Kapelmusikus Axel Guldbrandsen og ytre­ de Ønsket om, at Odeon vilde synge for Herska­ berne en Aften, som nærmere skulde blive bestemt. Det var, om jeg husker ret, et Aar, hvor Keiser­ familien paa Grund af Sygdom blandt de keiser­ lige Børn, opholdt sig her ved Hoffet i længere Tid, og Keiseren, som Kongen ytrede, interesserede sig meget for Korsang; der kom altsaa en Dag An­ modning om, at Odeon, befordret af et Extratog, kom til Fredensborg og her, i Følge med sit Æ re s­ medlem, Kammersanger Simonsen, tog de Opstil­ ling i Havesalen, hvor lidt efter Herskaberne ind­ fandt sig. Nu foredroges en Række af de smukke Sange, som under Odeons dygtige Dirigent altid gaar med Liv og Præsition; Simonsen sang Solo­ sange, Sof i ro, og, paa de høie Tilhøreres Ønske, Andersens og Rungs deilige Romance Gurre; saa, efter denne vellykkede Optræden, som sent vil 85