Skuespillerforeningen_1879-1929

20 At tabes ukendt i det store Hele —

en udtjent Kunstner, strøget af Plakaterne, et Navn, som huskes kun — af Kammeraterne! Se, det er slige Gamle og Forladte, som vi vil støtte i de tunge Stunder, vi, som endnu paa Guders Gunst begrunder vort Herredom i Fantasiens Riger. Vi træder her for Mængden frem og siger: Noblesse oblige! Det er ej Kunstner-Smiger strøet for et Publikum — sligt kunde dadies: Det er den simple Sandhed, at vi adles ved Kunsten alle , Høj saa vel som Lav! Og hvad dens Tjener — var han nok saa ringe — engang i Fortid efter Evne gav, derfor vil De til Tak et Offer bringe!«

I 1892 modtog Foreningen et vigtigt Tilsagn, idet de kj øbenhavnske Teaterdirektører med Nationalscenens Le­ der i Spidsen lovede skiftevis hvert Aar at give en Fore­ stilling til Indtægt for Fonden, og i den Anledning blev Kammerherre Fallesen Foreningens første Æresmedlem. Løftet blev saa nogenlunde holdt indtil de senere Aar, men trange Tider har medført, at det nu ikke længer bli­ ver indfriet. Da Kammersanger Simonsen i 1895 nedlagde sit Hverv og udnævntes til Æresmedlem, havde Fonden »passeret sine første 100.000 Kr. To smaa Legater å 1000 Kr. var ogsaa kommet til: Et, der bar Skuespillerinden Fru Louise Holst’s Navn, og ét, som var testamenteret af Partikulier Clir. Brøndum. Kgl. Skuespiller Christian Zan- genberg (1853—1914) valgtes til Formand, og Karl Mant- zius samt Enoch Aagaard indtraadte i Bestyrelsen, da J. F. S. Dorph-Petersen, der havde været et virksomt Med­ lem fra Foreningens første Dag, ønskede at fratræde. Den nye Formand havde mange gode Egenskaber. Han var frisk i Initiativet og ejede en elskværdig Overtalelses

Made with