Skuespillerforeningen_1879-1929

29 Fribilletafgiften fra Friluftsteatret samt en Andel af Over- skudet tilfalde Foreningens velgørende Formaal, og de tidligere omtalte Cirkusforestillinger, som ved Brødrene Schumanns Velvilje fra 1925 er givet i Samarbejde med Journalistforeningen, har til Dato indbragt ca. 11.600 Kr. Da Johannes Ring overtog Styret, udgjorde Formuen ca. 177.000 Kr., men da han tyve Aar senere efter eget Øn­ ske sagde Farvel, var den steget til 414.000 Kr., hvoraf de 38.000 Kr. skyldtes Obligationernes Opskrivning til Pari, medens ca. 127.000 Kr. var bundet i “Skuespillerforenin­ gens Hus”. Thi det var Johannes Rings uvisnelige Fortje­ neste at gennemføre Foreningens anden Hovedopgave, Al­ derdomshjemmet, som ingen havde turdet tro paa, hver­ ken i Begyndelsen eller senere, da Justitsraad Josephsen i Halvfemserne tilbød en Grund af “Mariendal”s Jord. Efter 40-Aars Jubilæet i 1919, ved hvilken Lejlighed Jo­ hannes Ring og Kasserer Møller* udnævntes til Riddere af Dannebrog, begyndte Formanden at virke for Planen, og i Løbet af syv-otte Aar havde han ved Hjælp af Lotte­ rier, Forestillinger og kontante Gaver samlet ca. 120.000 Kr., som suppleredes med 5000 Kr. fra en anonym Velyn­ der den Dag, Grundstenen til Bygningen blev nedlagt. Overfladisk, utaalmodig Kritik var ogsaa dette store Fo­ retagendes Lod paa Vejen, men Johannes Ring fortsatte maalbevidst sit Arbejde? og den 8 . Oktober 1926 var han kommet saa vidt, at Bestyrelsen kunde samles med en Del Indbudte, hvoriblandt Justitsminister Steincke, til en lille Højtidelighed paa det købte Areal ude paa Bispebjerg bag Grundtvigskirken. Under Grundstenen blev nedlagt et Dokument med denne Ordlyd: *) Den første officielle Anerkendelse, som tildeltes for Arbejde i Skuespillerstandens Tjeneste, var Rodemester Møllers Udnæv­ nelse til Kancelliraad 1911.

Made with