Skuespillerforeningen_1879-1929

40 sen har altid været ulønnet — men kommer en daarligere stillet Kollega til gode. Vel at mærke, dersom Vedkom­ mende er Medlem. Skuespillere, som af Ligegyldighed el­ ler lidet gennemtænkte Grunde ikke er traadt ind i lid e , har ingen som helst Ret eller Udsigt til senere at faa Ad­ gang til Midlerne. Den ofte gentagne Undskyldning duer ikke, “at man ikke troede dengang, man havde gode Dage. at man nogensinde skulde behøve Hjælp”. Dengang var der nemlig ogsaa Mennesker, som trængte. Hvis Foreningens Virken i Fremtiden holdes i den Form, hvori den nu er, og hvis man kun bevilger Udgifter, for hvilke der er fuld Dækning i Renteindtægten, vil Yde­ evnen stadig blive større. De Lovændringer, som forelag­ des Generalforsamlingen i 1929, peger alle i den Retning. Men Ændringer, der vil gennemføre “Forbedringer”, som Kassen ikke i Længden kan bære, undergraver kun Solidi­ teten. Reviset herfor blev ført, da Sygekassens Love foran­ dredes. Varige, fuldt ud solide Forhøjelser gaar kun gen­ nem Forøgelse af Indtægten. Den nye Restemmelse, som for længe siden burde være gennemført, at ingen kan blive Medlem efter det fyldte 40. Aar, vil i Fremtiden sætte gavn­ lige Spor. De besværligste Medlemmer var altid saadanne, der indmeldte sig sent og faa Aar efter, pukken- de paa deres personlige Alder, vilde opnaa Goder, som rettelig tilkom Medlemmer, der havde været trofaste mod Foreningen fra Ungdommens Dage og ikke modtaget no­ gen Hjælp. Udfra Erfaringen tilraades det Yngre at indmelde sig saa tidligt, som Lovene tillader, da Ancien­ niteten senere i Livet vil faa stor Betydning. Hvis man toi Eks. er tredive Aar, naar man indtræder, har man betalt 840 Kr., naar man er 65 og er i Besiddelse af en smuk An­ ciennitet. Man behøver da ikke at være nogen stor Regne- mester for at forstaa,,at man — hvis man trænger dertil