591977105

Af kirkens oprindelige por­ taler er kun den sydøstlige bevaret. Det er en fremsprin­ gende, rundbuet portal af ud­ hugget sandsten på granitfod. Dens skrå tag er blytækket. Kirken er en treskibet hal, der er godt 50 m lang og 20 m bred og delt i otte fag. De tre lige høje skibe, der afslut­ tes af et tresidet kor, adskil­ les af 14 murede ottesidede piller, som har baser og kapi­ tæler af sandsten. Pillerne står på firkantede sokler, hvor­ af de ti er beklædt med ege­ træspanel, medens de fire i koret er marmormalede. Det kan af forskellige byg- ningsenkeltheder ses, at kirken oprindelig har været tænkt fladloftet, men skibene blev overdækket af fligede stjerne- hvælvinger, hvis ribber ved ydermurene støtter på kon­ soller. Det bredere midtskibs hvælvinger er lidt højere end sideskibenes. Ribbeværket i sideskibene er ret simpelt, me­ dens midtskibets har rigt va­ rierede mønstre, hvis ribber over kapitælernes dækplader skyder op af forgyldte blad­ klynger og øverst samles i for­ gyldte rosetter. Hvor ribberne mødes eller krydser hinanden, er der stukornamenter: blad­ klynger, buketter, kerubhove­ der og masker. I den sjette hvælving fra øst mødes de dog ikke i en enkel roset, men løber sammen i en dekorativ sam­ menstilling af skjolde fra det danske kongevåben, som regel

gidd over ni rode hjerter en blå gående love ; det er tegnet på titelen »de Gothcrs konge«, som Valdemar Atterdag kald­ te sig efter erobringen af Got­ land, indført i kongevåbenet under Christian I. 4.: i rodi en guld lindorm symboliserer den gamle titel »de Venders konge«. 5. er Islands våben: i rødt en kronet solv stokfisk. G. er Sønderjyllands våben: i guld to blå lover, men her ukorrekt, da løverne skal ven­ de til venstre (heraldisk høj­ re); ændringen er måske fore­ taget af dekorative grunde af hensyn til Danmarks våben ovenover. 7. viser Holstens våben: solv med rod takkel

mindre rigtigt omtalt som rigsvåbenet. I midten ses Danmarks våben, der oprin­ deligt er Valdemarcrnes slægtsvåben: i guld tre blå lover omgivet af ni rode hjer­ ter, egentlig »søblade«, d. v. s. åkandeblade. Lige over dette våben er kongekronen an­ bragt. I kreds om det store Danmarks våben er stillet 11 våbener i mindre størrelse. Når man begynder fra kronen og går rundt til højre, ses i 1. skjold Norges våben: i rødt en guld oksebærende love (St. Olafsløven). 2. skjold: i blåt tre guld kroner stammer fra dronning Margrethes tid som tegn på unionen. 3. viser i

6