S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

De fleste kontrafajer har store fremadvendte ører. Enten som markante ornamenter i arkitekturen, eller for at symbolisere de råd­ givendes særlige lydhørhed over for byens borgere. Men nok først og fremmest for at fremmane en grotesk dansk virkning, i stedet for gargouiller og uhyggelige gotiske fabeldyr. Nyrop var ikke alene om at aktualisere middelalderlige væsener. Med jernbanestationen St.Pancras fik London et moderne nygotisk trafikcentrum allerede omkring 1870, hvor søjlekapitælerne ikke er smykket med heraldik og helgensymboler, men med jerbanefunk- tionærer i uniform, signalskift eller lokomotiver. Billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937) henvendte sig selv til Martin Nyrop for at få job som udsmykkende kunstner. Han var uddannet på Kunstakademiet hos den norske, internationalt orien­ terede billedhugger Stephan Sinding og fik efter sit første udkast til et Gefion-springvand på Frederiksberg tilkendt rejsestipendium, blandt andet med det gamle Ægypten som mål, hvor han beundrer de historiske granitskulpturer. Ved hjemkomsten opsøger han Nyrop i tegnestueskuret på Rådhusets byggeplads: »De er naturligvis for fin til at hugge i granit, sagde Nyrop, det er jo alle disse kunstnere. Jeg havde ellers nok brug for at få lavet noget rigtig godt gedigent arbejde i det materiale. Tonen lød efter et afslag, så Bundgaard gik temmelig slukøret sin vej igen; men efter et par dage kom der brev om, at han kunne komme og tage fat« - beretter sønnen J.A.Bundgaard i Politikens Kronik 13.4.1938 og fortsætter længere henne: »Det var noget helt nyt, Nyrop ville have lavet. Alene det at hugge skulptur i granit var noget uhørt. Stenhuggerne på Bornholm, hvor det øvrige arbejde til Rådhuset blev lavet, erklærede det simpelthen for umuligt. Det mente Bundgaard nu slet ikke, og efter aftale med Nyrop tog han i sommeren 1893 over og viste dem, hvordan de skulle bære sig ad - og så kunne de.« Men: »Så var jo hovedformen angivet af arkitekten, og det var umuligt at lave fri naturalistisk skulptur. Men det var heller ikke hovedsagen for Bundgaard. Det var blot det, at finde udtryk for sin levende personlighed i sten eller metal. Når han skabte en figur, havde han