S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Hvornår blev De klar over, at De ville være billedhugger? - spørger signaturenTalib Anders Bundgaard i Berl.Aften 5.2.31. »Som barn anede jeg ikke engang hvad billedhuggerkunst var, men jeg tegnede og klippede silhouetter med det resultat, at jeg måtte væk hjemmefra. Det var nemlig ikke folks allerfineste side, jeg valg­ te at afbilde, og mine karikaturer gjorde naboerne så rasende, at det var nødvendigt at få mig væk fra egnen. Jeg blev næsten smidt ud, jeg måtte flygte for naboernes raseri.« Han starter sin karriere i København som billardmarkør og skærer hoveder af de firkantede kridtstykker, så det bemærkes af arkitekter og kunstnere blandt stamgæsterne i Klosterstræde-kafeen. At tælle er at snitte eller skære, og: »Faderen, husmand Jens Christensen, var også træskomand. Om aftenen når han sad og tælle­ de træskoene til og børnene lå på gulvet under tællestolen og legede med spånerne, fortalt han eventyr om trolde og historier om krig, og tit sang han« fortæller sønnen J.A.Bundgaard i sin kronik fra 1938. Og: »Fortællingerne optog drengen stærkt, han så begivenhederne for sig, så tydeligt, at han måtte tegne dem med kridt på de udskårne sengeforstykker. Senere, når han vogtede får på heden, gik han løs på kampestenene med en knækket kakkelovnsrist for at få dem til at antage form efter hans ideer.«

123

Made with