S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Men det korte af det lange var, at jeg fik bragt dem sammen, og det endte selvfølgelig med, at min kære far faldt pladask for den forærdeligt søde PH, som på stedet Havlede op i et æbletræ og markerede, hvor taglinien på hans nye skrånende hus ville komme til at ligge i forhold til min fars udsigt over Gentofte Sø.« Danske funktionalister var skeptiske over for den samtidige uden­ landske modernisme. Den satte ofte, med uhyggelige spisestuer, funkis og falsk videnskabelighed frem for rationel formgivning, en formalistisk eller forløjet dagsorden, mente de. Men danskerne var naturligvis først og fremmest kritiske over for deres egen tidligere generations lige så forløjede stilefterligning og fine historiske for­ nemmelser. Ikke desto mindre værdsatte hjemlige funktionalister bygninger som Kommunehospitalet og Rådhuset i København, til trods for husenes historistiske karnevalsmasker. Det var de fornuftige brugs­ muligheder, konstruktive opdelinger og tekniske fremsyn, der blev fremhævet i Kritisk Revy eller i foredrag og diskussioner. Oven på anden verdenskrig, da linjen igen skulle lægges og modernismen revideres, var arkitekten og kommunisten Edvard Heiberg fra Kritisk Revy, og arkitektprofessoren Kay Fisker på Kunstakademiet enige om, at det var i arbejder som M.G. Bindesbølls boliger for Lægeforeningen, D. Herholdts universitets­ bibliotek og Martin Nyrops rådhus, at rødderne til en levedygtig funktionel dansk tradition kunne findes. Derfra kunne fornyelsen komme til et moderne industrialiseret byggeri med arkitektoniske kvaliteter, mente de, og fik da også praktiseret adskillige eksempler, inden bolignøden og betonindustrien fik de største ord i velfærds­ danmark. Derfor må man igen og igen stille sig selv spørgsmålet, om kva­ liteten i Nyrops rådhus nu virkelig også ligger i de samvirkende kunst­ arter, billedkunst og arkitektur, eller først og fremmest i den for­ nuftige planlægning og byggepraksis?

145