S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Fortællende er vel enhver monumental bygning., men måden, historien afleveres på, er vidt forskellig. Det prægede også diskus­ sionen om, hvilket projekt og hvilken stilart der skulle nyde fremme i konkurrencen om, hvem der burde løse opgaven og have lov at projektere Rådhuset - en stor opgave efter datidens forhold. Fra første færd havde Martin Nyrop fat i de væsentlige træk, som bymæssigt og i husets interne disposition blev bærende for det færdige resultat. Husets klump lå fast næsten fra første skitse. Med glatte mure, skrå tage og firkantede tindekamme temmelig prunk­ løst i forhold til andre konkurrerendes forsirede udkast. Og hvor andre konkurrencedeltagere satte tårnet midt for byg­ ningen ud til pladsen eller på facaden mod Tivoli og det nye Vesterbro, blev Nyrops tårn meget tidligt vendt ind mod den gamle by, som et vartegn for moderne tider uden for voldene - med Rådhuspladsen som omdrejningspunkt for en kommende social­ demokratisk borgmesterrække og radikale dagbladsanskuelser fra Politikens Hus. Indadtil var Nyrops bygning tidligt bestemt af, at en festsal blev vendt ud mod pladsen og Borgerrepræsentationens mødesal lagt midt i huset mellem en overdækket rådhushal og en grønnegård omsluttet af kontorfløje. Det betød til gengæld kritik af, at de inter­ ne trapper lå langt fra indgangen, og at den skitserede festsal blev mere langstrakt end god arkitektonisk tone lød. Det var den københavnske arkitekt og planlægger, etatsråd Ferd. Meldahl, der førte an i kritikken. Både han og Nyrop var medlemmer af Borgerrepræsentationen, og slagsmålet gjaldt konservativ og radikal ideologi i en meget overordnet forstand, udmøntet som arkitektoniske idealer. Meldahl stod for en stadfæstet europæisk linje i bygningskunsten, Nyrop for en moderne tids regionale eller ligefrem nationale bestræbelse. Og den holdning var Nyrops projekt eneste repræsentant for i den åbne konkurrence, som Nyrop fik gennemført trods Meldahls diktatoriske modvilje. De andre projekter lignede i højere grad en mainstream af nygo­ tiske rådhuse i større europæiske byer, Wien og Manchester først og fremmest. Groft sagt var idealet, da første fase af konkurrencen

167