S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Å ER BY SOM BORGER var arkitekten Martin Nyrops motto, da han stod for opførelsen af Københavns Rådhus. Forkortet SEBSB og skrevet ind som mantra eller slogan på lamper og vægge. Bygningen skulle kvalitativt svare til befolkningen, være munter og værdig, ligefrem på højt niveau, repræsentativ, men ikke aristokratisk. Et borgernes og borgerrepræsentanternes hus, med rum for både ansatte og besøgende, myndighed og befolkning. Og det nye københavnske monument skulle være dansk i detaljen, om end italiensk i hovedgrebet - og middelalderligt i sin fremtræden, men moderne i teknik og konstruktioner. Derfor er der så meget at se til og iagttage, undre og glæde sig over i Københavns Rådhus. Kalkmalerier og glastage, kontorer og bryllupslokale, messinghaner og fajancefliser, linnedstue og duetårn. Hundrede år efter at alting var nyt, er bygningen ikke glemt, men i flittig og festlig brug. Københavns Rådhus står endnu og kan fejres som monumentalt eksempel på offentlig kvalitet. Og tårnets klokke­ slag er ikke bare hovedstadens, men siden 1925 hele nationens - hver evige nytårsaften og hver dag kl. 12 i Danmarks Radio.

Det er meget muligt byen har tårne på men det mor' mig altså mer en morn at gå i de dcemningslyse gader hjem fra Adlon møde første morgenmand og sidste natvogn

Sådan synger Liva Weel i Poul Henningsens »Ta og kys det hele fra mig«, 1932. Og mellem byprofilens spidse tårne er Rådhusets blandt de yngste og højeste. Og går man gennem Københavns gamle Råd-

SÅ ER BY SOM BORGER står der over Rådhusets indgangsportal på vej op ad trappen fra pladsen til Rådhushallen. Agnes Slott-Møller har udformet det malede kridtstensrelief med byens rådmænd og overherre under et grønt træ, og nedenunder byens håndværkere med laugsmærkede skjolde.

19