S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

VAND I MUSLINGESKALLEN brev til Nyrop fra Arnold Krog, arkitekt og chefdes igner på Den kgi. Porcelænsfabr ik

Kæ re M a r tin N y ro p .

D e t er jo sagt så tit: Ypperligt i indretningen, væ rd ig t og skøn t a t skue er K øbenhavn s Rådhus. M e d uudtømm elig fa n ta s i har du strøet dine rigdomme fra kæ lder til spir. A llevegne derinde møder man disse åndfulde indfald, som du har k ramm et ud a f din vittige og fo rstan ­ dige hjerne og ik læ d t din egen stils koncise og sikre fo rm , til glæde fo r alle, der fæ rdes der. G la d føler m an sig derinde, festligt stem t v e d den rene, sunde smag, hvis fa ste rytm er ligesom svøber sig om en, gør sindet m ild t og gigten blid. M en når man komm er ud p å terrassen mod to rvet og ser frem fo r sig, er det, som om a l den harmon i, der har fu lg t én derinde, blev brudt. M a n er igen ude i den rå grimm e verden. Genboen Helmershus råber til én p å a lt fo r næ rt hold, og lige foran ligger et h a v a f døde grå brosten. - K en d er du forresten noget så kedeligt som brosten, der ikke er dækkede a f færdsel? D e danner en fordybn ing - Muslingeskallen kaldet. Til h v a d nytte egentlig? D en er desorien­ terende fo r færdslen, både til og fo rb i R ådhu set og - er den strengt taget smuk? (...) F y ld den m ed van d ! så har du løst problem et bedre og lige så simpelt, som da Columbus fik ægget til a t stå p å enden. K a n du ikke f å Borgmester Jensen til - ligervis som hin gam le, guddommelige Moses - a t tage sin sta v og slå van d e t u d a f g r anistenen, så Muslingeskallen løber fu ld a f det klare v a n d og hele den farao tiske hær a f brosten drukner? Tænk d ig blot a t se p å det vibrerende spejlbillede a f h imm el og huse, a f mennesker og duer, i stedet fo r p å de bundkedelige sten. H v o r sm uk t bliver det ikke om aftenen, når alle de gule og grønlige lys springer og spiller p å van d e t i tindrende spjæt, når Rådhusets oplyste vinduer sender sine brede, rødlige lys tværs over det mørke van d , og de store lygter m id t fo r huset laver en strålen­ de allé op m od hovedindgangen - Fader A bsa lon i sin gyldne væ rdighed v il gn ide sig i hæn­ derne a f glæde. (...) B lo t nu ikke alle de forskellige kommissioner, gennem hvis skærsild den slags sager vistnok ska l passere, komm er og siger: J a , denne ide kan jo væ re en meget smuk fan ta si, men den v il næppe f å meget m ed virkeligheden a t gøre, hvorefter de slipper hele deres ikke ukendte hær a f betænkeligheder: pengesorger, politiskrupler, bakterier m. m. løs, fo rd i de a ltid an e r3uoverkom ­ melige vanskeligheder. Ind til videre tror je g ikke p å dem , fo rd i hele anordningen som sagt synes indrettet m ed dette ene fo rm å l ( vandet) fo r øje. Bekostningerne ve d a t lægge et vandrør og nogle stentude ud fra terrassen kan ikke blive store. A fløbet kan let ordnes ve d nogle rør, der når op til vandets overflade oven over de afløb, der allerede findes i bunden. H egnet behøver kun a t bestå a f nogle jernkæder, ophængte mellem de granitstøtter, der i forvejen stå r rund t om pladsen , og hele bunden a f bassinet kan nok tættes ved, a t der løbes asfalt i fugerne. Flere udgifter kan je g i øjeblikket ikke finde, undtagen selve vandforbruget, der jo til daglig kan indrettes meget økonomisk. D e r v il rimeligevis indvendes, a t a lt muligt: snavs, avispapir, propper etc. v il flyd e rund t i vandet; men det gør det jo også nu i den tomme balje, hvis den ikke bliver holdt ren. O g kan man feje brostenene hver dag, kan man vel også f å råd til hver morgen a t lade en m an d soppe ud i et p a r fisk erstøvler og f å det snavs op, der a ltid a f vinden føres hen i et hjørne. Hele baljen kan jo tømmes og renses en gang imellem. (...)

176

Made with