S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

ARTIN NYROP (1849-1921) var håndværker. Og natur­ ligvis arkitekt, og også designer, men først og fremmest håndværker, husbygger i bedste gedigne forstand, med mursten, jern og træ som udgangspunkt for rammer om det, husene skulle bruges til. Han startede som tømrer, blev svend i 1869, gik på Kunstaka­ demiets arkitektskole, viste hvad man kunne med trækonstruktioner i en gymnastiksal på Vallekilde Højskole 1884, og siden da der skulle udfærdiges tegninger og bygges haller til Den nordiske Industriudstilling i København 1888. De store udstillingsbygninger rundt om i den moderne vestlige verden var i 1800-tallets sidste halvdel bestemt af halsbrækkende konkurrencer om, hvem der kunne spænde længst eller komme højst til vejrs med støbejernssøjler og stålbjælker. Fra Crystal Palace i London 1851, til Eiffeltårnet og Maskinhallen på verdens­ udstillingen i Paris 1889. I København gik Nyrop en anden vej ved at holde sig til træ, men ikke desto mindre række ganske højt op i luften med sin tømmer­ kuppel, betydelig højere end Rundetårns 36 meter, men ikke så højt som sin egen senere murede rekord på 105 meter, Rådhustårnet. Kuplen spændte over en diameter på godt 25 meter i krydset mel­ lem en hovedbygning langs Vester Voldgade og en tværgående ved Tivolis hjørne mod Vesterbrogade. Konstruktionen af både kuppel og halbygninger er baseret på buede gitterspær med tydelige kryds og samlinger og ligner arki­ tekten Daniel Herholdts første hovedbanegård, som stod endnu, da Nyrop gik i gang. Efter fotografier at dømme kan det også have

181

Made with