S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

og Domhuskompleks, ser man - i lige luftlinje fra Kongens Nytorv med Baron Boltens Gård, som er centrum i 1600-tallets københavn­ ske byplangeometri - under Sukkenes tunge Bro over Stutterigade ind på foden af det nye Rådhustårn for enden af Lavendelstræde. Gennem den kolossale sandstenshvælving rejser murstensraketten sig højere og højere, jo nærmere man kommer, for til sidst at svimle mod himlen over Vester Voldgade. Tårnet indvarsler med sin særlige placering en ny administration af et nyere kommunalt demokrati efter grundlovsåret 1849. Økonomisk restriktivt hvad angik valgret, men dog en begyndelse til friere borgerlig offentlighed. Byen fik lov at gå over sine bredder, og vestpå var der uden videre udviklingsmuligheder. Voldgrave, men intet havneløb, ingen Sortedam eller Peblingesø som barriere på tværs, eller Øresund på langs. Kallebodstranden løb parallelt med udfaldsvejen og jernbanen mod Roskilde, og Tivoli havde allerede sat sig fast på nogle af de skråninger og vandflader, der blev tilbage efter forsvaret af Kongens København. Det nye Rådhus kom til at ligge på selve voldarealet, Gyldenløves Bastion ved den nedrevne Vesterport og det gamle Halmtorv, hvor Philosofgangen i århundreder havde smøget sig langs de militære græsskråninger, der nu endelig var ved at blive sløjfet og mere eller mindre jævnet med jorden. Klunketidens krønikeskriver Otto Rung beskriver i sin roman »Paradisfuglen«, 1919, tiden omkring første verdenskrig i området af marskandisere og sagførerkontorer, mellem Rådhuspladsens nye og Domhusets gamle bygninger for administration og almen sikkerhed. I skyggen af »fængslets leverbrune mur og de gitrede små ruder« og »puklede tage med kolerakviste, bindingsværk og røde tegl fra en gammel bedsteborgerlig tid« står hovedpersonen, fuglehandlerens datter Flora, bag disken i vinrød bluse af halvsilke og en smal stribe sol og synes tit, at hun med sine langsomt klukkende finker milevidt

I Rådhusoplysningen ved hovedtrappen er væggen dækket af maleren Ejnar Nielsens udkast til udsmykning af Festsalen fra 1927. Tårnfrisen er ligesom hans mosaik under Stærekassen ved Kgs. Nytorv udformet med gylden baggrund.

2 0