S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

EFTERORD

Når nu det gamle dengang nye Rådhus kan give anledning til så mange overvejelser for og imod dekorationen, eller stolthed og ligegyldighed over for offentligt byggeri i dén vægtklasse, rejser der sig måske det overordnede spørgsmål: Vil der nogensinde igen blive bygget et hus som Københavns Rådhus? Med dagens priser på raffineret murværk er svaret økonomisk set nej! Men andre byggemåder kan vel også gøre det. Se på sid­ ste tilbygning til det murede Kongelige Bibliotek og anvendelsen af glas og wirer. Eller Danmarks Radios nye koncertsal i Ørestaden med facader af levende tv-skærme. Eller den nye kon­ gelige Operas flot skinnende kastanje bag den mislykkede persien­ nefacade. Ny teknik og håndværksmæssig kunnen kan godt kaste kunstneriske resultater af sig, hvis viljen og økonomien er tilstræk­ kelig, den kloge bygherre og talentet til stede. Københavns Rådhus er her i bogen benævnt som en billedborg. Helt konkret fyldt med skilderier og illustrationer, men også med dekorative størrelser af et mere underfundigt eller symbolsk ind­ hold. Og så er huset i sig selv et stort billede med indbagte itali­ enske erindringer og danske slots- eller herregårds-aner. Kan man forestille sig, at nogen nulevende arkitekt ville have Kronborg i hovedet under skitseringen af en ny offentlig bygning? Ja, Jørn Utzon havde det faktisk og refererede til stedet, da han tegnede Sydney-operaen: den stejle placering, betydningen af et svævende tag over mure og bastioner og de hvide sejl på vandet. Den såkaldt postmoderne periode i arkitekturen, omkring 1980, væltede en hel kasse af historiske byggeklodser ud til fri afbenyttelse, men arkitekterne var ikke så gode til at lege med dem som Rådhusets Martin Nyrop hundrede år før - fordi de postmo­

94