S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

fra Vesterbrogade ned mod Strøget, den stadige bevægelse, alle de lyse, lyse kvinder.« Han er kommet for at tage sin afsked og gå i hundene. Var han blevet stående, kunne han have iagttaget, hvordan den omhyggelige fordybning, Muslingeskallen foran Rådhuset, under anden verdenskrig blev til dybe gravede huller med kuplede bom­ beskjul. Hvordan den drageudskårne trafikvagt over årene blev til H T ’s voldsomt diskuterede rammekonstruktion, alt for høj i for­ hold til pladsens gennemløbende porthøjder og førstesalsbalkoner, og hvordan sodavandsmanden med hvid jakke eller kanonfotografen med svingende fremkalderspand ligesom salget af duefoder i små poser forsvandt over årene. Men uden at tage poesien ud af Klaus Rifbjergs sangtekst til Cæsar og Daimi, 1967:

Duerne flyver a f og til op ingen ved rigtig hvorfor Duerne flyver a f og til op ingen ved rigtig hvorhen. Der står du på pladsen er pludselig alene

og hører dem klapre a fsted Duerne flyver hen over byen duerne flyver i flok Så mærker du hjertet, der også vil lette og drejer dig , stirrer mod tårnet og solen og se ud a f skiven, den glimtende blinde er to hvide duer på vej Duerne flyver hen over byen Flyver de hen til dig? Til dig?

Billedhuggeren Siegfried Wagners lurblæsere fra 1914 balancerer på en søjle designet af arkitekten Anton Rosen, som også har tegnet Palace Hotel over for Rådhuset.

31