S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

venligt at træde på, det var fint rillet af bølgeslag som et dyrs gane. Solspil for over bunden som revner i et spejl, når vandet kom i uro. Småbitte flynderunger, der havde solet sig inde i det varme flad­ vande, skyndte sig hovedkuls afsted foran de to, pilede bort som små visne blade, en høstvind fejer langs jorden.« Det er en potent storbytilflytter, der tænker bagud, og senere også vender tilbage sammen med sin besværlige kærlighed: »Et lille dampskib gik frem over en af Limfjordens breddinger, det var i maj måned. Einar og Betty stod på dækket, de kom fra udlandet og havde endnu fremmed luft i deres klæder. Det var en solskinsdag, forårs­ himlen var let og luftigt skyet. Skummet skød sig fra skibets stævn som brede kniplinger. Hjulskovlene svuppede uafbrudt, det lød som om lemme lukkedes i for noget - hastigt og for bestandigt. Kysterne lå rundt om.« Men fjordbunden er synlig under farten: »Af og til rørte der sig noget i de mørke tangskove, som solen skinnede ned til, en olivenfarvet fisk bugtede sig dernede - Betty kaldte på Einar og viste ham en flok store rødspætter, der vandrede over sandbund, de røde rustpletter kunne skimtes gennem vandets grønne giar. - Kan du huske de små flynderunger, vi så den gang? spurgte Betty - det er måske dem, der er bleven store.« Både farver og faconer er som en beskrivelse af Jens Møller- Jensens mønstre i Martin Nyrops Rådhus. Arkitektens øjensynlige ønske om danske islæt er umiddelbart en underlig størrelse, for hvorfor bliver bygningen mere demokratisk af at tage duft og motiver fra hjemlige strande? Men sådan så man nu på det med Grundtvig i ørerne ovre fra Vartov. Og den kun halvthundrede år gamle grundlov var vel også mere dansk end fransk eller græsk i sjæl og sind. Så det skulle ikke være romerske accantusblade eller parisiske pantheonmasker, der prydede facader og sale, det skulle være blære­ tang og blomstrende tidsler, der satte liv i monumentet, og stenpor­ trætter af de involverede håndværkere, eller embedsmænd udstyret

42

Made with