S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

pyntelige afdelings en samtidig nationalbankdirektør kunne finde på at advare kvinderne imod. Hvis de ville være med på mændenes betingelser, måtte de også påtage sig mændenes mere prunkløse stil i påklædning og husførelse, skrev Moritz Levy iflg. Sv.Aa. Hansens »Økonomisk vækst i Danmark« fra 1976. Hvorvidt mændene i høj hat og selskabstøj var enige i synspunk­ tet, når de ved årtusindskiftet dengang lod cigarerne brænde, er vel tvivlsomt, efter kunstindustriens feminine motiver at dømme. Hellere afklædt end i reformklæder, synes moralen at have været. Vi er midt i Konseilspræsident J. B. S. Estrups politiske dominans i kampe mellem det gamle Højre og nye Venstre, mellem andelsbe­ vægelserne på landet, karteller og industrikapital i byerne, og ude på fløjen det voksende socialistiske forbund. En periode med dik­ tatoriske love vedtaget hen over hovedet på Folketinget, som i det lange løb er på vej fra snævert borgerligt demokrati mod egentlig parlamentarisme. Det nye Christiansborg, som først bliver færdigt et ti-år senere end Rådhuset, er trods Vandrehallens stemningsmæssige ligheder med interiørerne på Rådhuspladsen en kluntet skifting fra den seje epoke omkring det såkaldte systemskifte. Med grovhugget sokkel af alle slags danske marksten, og ligesom den nye Hovedbanegård pyntet med stenfigurer i folkedragter på tårn og vægge. Martin Nyrops nationalromantik er mere original, og hans arkitektur o er snarere i familie med Hack Kampmanns Arhus Teater og Stats­ bibliotek fra o. 1900. Men kunstnerisk set ikke så original som arki­ tekten og designeren Thorvald Bindesbølls huse og dekorationer. Sammenhængen mellem monumental stræben og ornamental drift er i hans udgave langt farligere, fordi den anfægter rationali­ teten på en måde, som Nyrops Valhalla-stil og Thorvald Jørgensens Christiansborg eller H. Wencks udmærkede jernbanestationer ikke drømmer om. ‘Bøllen’ er da heller ikke repræsenteret på Rådhusets ornamenterede vægge.

Billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, som blandt andet har stået for udsmykningen af Århus Teater, udførte en keramisk kragefrise til Københavns Rådhus, og har muligvis også haft en finger med på stukarbejderne i trapperummene.

Made with