S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Det fremgår ikke, om Bindesbøll har læst John Ruskins eller William Morris’ socialkritiske skrifter om kunsten og arbejdet, men han praktiserer de selvsamme tanker ved at gå i samarbejde med bogbindere, sølvsmede og keramiske håndværkere. Han finder gotiske kakkelovnsskår ved udgravningen af de københavnske volde og studerer glasuren med forvanskede vinranker og riflede blade, »idet alle disse småfejl hjælper til at holde på stof­ fets karakter, som det ved alt for dreven overarbejdning let mister.« Bindesbølls organiske islæt er botaniske rester, der fyger rundt i mønstrene sammen med fragmenter af barok og kønslige tegn. Og Johannes V. Jensen? O anelsen om svovlbrinte og om jodlugt fra havets tangskove! Derpå sætter jeg tand i et ungt og skært stykke med steg , og her fordyber det smagen , at jeg tier. Rullepølsens bouqet a ffår og a f oliedryppende maskiner\ væverier , udvider mit velbefindende. Osten knytter stemningen a fforrådnelse og rygende elskov sammen i mit hjerte. »Ved Frokosten« fra »Digte 1906« er mere og andet end en hyl­ dest til ravgult øl, dansk snaps og dagligt smørrebrød. Det er også sentimentale mandfolke-erindringer over den mistede Emma og forsvundne Olga. Mørke Emma, der lugtede stikkende af fusel, og lyse Olga, der med fodsåler som åkandeblade duftede af rent linned. Med dugens kyske klorlugt i næsen dissekeres det gamle århund­ rede og stålsættes en frisættelse af det nye hygiejniske. For Nyrop og hans rådhuskunstnere havde de daglige ornamenter en mindre omtåget hensigt. Teknik er til for at bygge moderne, og de næsten naturalistiske mønstre i sten, glasur og kalkfarve en selv­ følgelig konvention, på kanten af nye tider. Der står fire stykker blomstrende smørrebrødfor mig Først spiser jeg et med ceg og sild -

51