S_BilledeborgenKøbenhavnsRådhus_1905-2005

Nyrops rådhusmøbler er yderst prunkløse og nøje udformet i overensstemmelse med rummenes karakter. Det gælder også de store fajancevaske, frit fremme på gangene som sanitære kildevæld. De har gyldne messinghaner og flisefelter på væggen til at opfange sprøjt fra gulvklude og spande. Og »Spar ei men spild ei« - lyder Nyrops mantra præget ind i kontorhåndvaskenes overkant. Lyskilderne er elektriske og fra et meget tidligt stade i glødelam­ pebelysningens historie. Pærerne hænger samlet i Idaser eller bundter under en dekoreret jern- eller messingskål, og til hindring af blænding er rundt om bordlamperne hængt en slags korte silke­ gardiner ned fra kanten af skålene. Det hensyn er ikke taget ved højthængende uafskærmede lamper i hallen eller mødesalen. Der er endnu tyve år til, at Poul Henningsen opfinder PH-lampen. Men der er rundt i huset justerbare hængelamper og messing­ standere til læse- og skrivepladser, med kegleformede hvide og grønne glas- eller porcelænsskærme. Alt i alt mellem 1500 og 2000 lampeenheder til oplysning af de nye rum. Nyrop har en uslukkelig trang og lyst til at udsmykke og orna­ mentere, men åbenbart også en forstilling om derved at gøre byg­ ningsrum og genstandes udtryk mere ægte og tidssvarende end de interiører, han beskriver i Den tekniske Forenings tidsskrift, 1888-89, her citeret efter Lise Funders Nyrop-bog fra 1979: »Den samme honnette ambition, som tillader og begunstiger, ja begejstres over sådanne ting som falske dameskrivepulte, bogskabe og opretstående fortepianoer, der over for gæster giver ejeren et anstrøg af musikalsk og boglig dannelse, men når de fremmede er gåede, viser sig at være til at slå ud og bruge som servanter og senge, med indelukkede, beklumrede dyner indeni - samme tænke­ måde har sin rigelige andel i vor tids fleste nybygninger, der skabe sig til, som om de vare paladser, men netop blive mindre og elen­ digere ved den påtagne maske; hvor salondøre, klosetdøre og døre til elevatorer alle gøres ens højfornemme med gipsornamenter over indfatningerne, så at afskedtagende gæster tage fejl og må betragte det hele som et held, når tilfældet giver dem klosetdørens greb i hånden, frem for at falde ned gennem elevatoren.«

95