591177435

25

Om de under Punkt 3 og 4 nævnte almendannende Fag kan jeg fatte mig i Korthed. Hvorvidt Oldtidskundskab, som dette Fag læses i Gymnasiet, eller Kulturhistorie, som den læres i N. B. H., sammenpasset med denne Skoles Undervisning i Dansk og Historie, bør foretrækkes, er sikkert omtvisteligt, men hører til de Punkter, hvorom man formentlig ved Forhandling let vil kunne enes. Af den Form for Naturkundskab, som anvendes i N. B. H., har Professor Heegaard givet en Vurdering, der er i fuld Overensstemmelse med de Tanker, der har været de ledende ved denne Undervisnings Planlæggelse. Jeg er overtydet om, at Fagene Varekundskab og Teknologi paa det Grundlag, der i N. B. H. lægges i den forberedende Undervisning, ved det Kendskab, de giver til visse Produkters Fremstilling og Betydning for Mennesker og Dyr, har større baade praktisk og almendannende Betydning end den Naturhistorie­ undervisning, der gives i de sproglige Gymnasier. Hensigten med Undervisningen i N. B. H. i disse Fag er jo netop at give et Bidrag til Almendannelse og ingenlunde en egentlig han­ delsmæssig Undervisning. Det er Navnene, der skræmmer. Jeg tror altsaa, at den Almendannelse, som N. B. H. giver sine Elever, skønt den i nogle Henseender er forskellig fra den, Gymnasiet giver sine, ikke er ringere, og at Uni­ versitetet uden Betænkeligheder i den Henseende kunde give Dimittenderne Adgang til Immatrikulation. Skønt jeg ikke mener, at en Sammenstilling af Timetal alene har nogen større Be­ tydning, skal jeg dog til Belysning af det foran behandlede og det efterfølgende Spørgsmaal henvise til omstaaende særlig grupperede Oversigt over Læseplanerne for Gymnasierne og N. B. H., hvortil jeg som Modvægt mod 1ste Gymnasieklasse har medregnet Realklassen. Jeg har benyttet Normallæseplanen, og Grupperne er følgende: 1. særlig almendannende Fag, 2. socialt dannende Fag, 3. Sprogundervisning, 4. Naturkundskab, 5. tekniske Fag, hvortil for den matem.-naturv. Linie egentlig det under 4. opførte Fag, Naturlære, burde regnes, medens Matematik for de sproglige Liniers og Realklassens Vedkommende nærmest burde gaa ind under 4., fordi denne Gruppe henhører under de fælles almendannende Fag. Det vil ses, at i de Fag, som Gymnasiet har optaget som fælles almendannende Fag, har i Gruppe l-f-4 det nyspr. Gymnasium 34, N. B. H. 29 Ugetimer; — 2+3 — — 50, — 50 — ; Gruppe 2+3 er de Fag, som af Professor Tuxen betegnes som »faglige«. Fragaar i N. B. IL Fransk, kommer den ned paa 39, men den skulde jo saa rigtig­ nok her til Gengæld have godskrevet de 14 Timer, den i Gruppe 5 har flere end det nyspr. Gymnasium. Sammenligner vi den matem.-naturv. Linie og N. B. H., faar vi i de Fag, der maa betragtes som Hovedfagene i Gruppe 2+4+5 : matem.-naturv.Gymnasium 44,N. B. H. 44 Ugetimer — 1+3 — — 45, — 55(44) — Men det ses let, at en virkelig Parallelisering af disse Skoler ikke lader sig gennem­ føre, fordi det Stof, der arbejdes med, paa saa mange Maader er forskelligt. Og endelig kommer det jo ikke alene an paa det Timetal, der anvendes, men ikke mindre paa, med hvad og hvorledes der arbejdes. Jeg vil derfor gaa over til det, som jeg synes er Hoved- spørgsmaalet, »hvorvidt N. B. H. giver en saadan Uddannelse af Elevernes intellektuelle Evner, at der derpaa kan bygges et videnskabeligt Studium«. 4