591177435

27

Dette Spørgsmaals Besvarelse synes mig at bero i høj Grad paa Undersøgelsen af det Stof, hvormed der arbejdes. Uden nu paa nogen Maade at ville underkende den foran behandlede Undervisnings Betydning som intellektuelt opdragende — de to Sider af Undervisningen kan jo faktisk ikke udskilles fra hinanden — saa mener jeg dog, at det, der i saa Henseende er Kærnepunktet i det nyspr. Gymnasium, er Sprogundervisningen og da særlig dens faglig-sproglige Side, Bøjningslære, Syntaks og Fraseologi. Og i saa Henseende synes jeg ikke, at N. B. H. staar tilbage for det nyspr. Gymnasium i dens to Hovedsprog Tysk og Engelsk, medens den utvivlsomt er foran det matem.-naturv. Gym­ nasium. Det nyspr. Gymnasium har større alm. Læsning, N. B. H. en Del Læsning paa særlige Omraader; i Sprogbehandlingen eller de Grundbøger, der benyttes, er der ikke nogen væsentlig Forskel. De Opgaver, der stilles til Eksamen, er ikke ringere; der maa i N. B. II. benyttes Leksikon til Oversættelsesstilen, i Gymnasiet ikke, til Gengæld benytter Gymnasiet i Almindelighed den langt lettere Form for Prøven, Genfortælling. Endelig maa Eksaminanderne i N. B. H. udarbejde en Række Forretningsbreve uden Hjælp af Leksikon, altsaa underkaste sig en dobbelt Prøve. Kravet til Sprogfærdigheden i mundtlig Fremstilling er ikke ringere. Naar Professor Tuxen udtrykker sig saaledes: »..........jeg indser ikke, hvorfor de (Eleverne i N. B. H.) ikke skulde kunne naa mindst lige saa vidt« (d. v. s. som de nyspr. Studenter i faglig-sproglig Henseende), saa maa jeg sige, at jeg heller ikke indser det, og at Skolens dygtige Lærere, hvoraf i det mindste en i Øjeblikket tillige underviser baade til nyspr. og matem.-naturv. Studentereksamen, hævder, at de naar lige saa vidt. Men vil man sammenligne N. B. H.s Arbejde paa de Omraader, der kræver større Indsats af Arbejdsevne og Intelligens, med Gymnasiets, saa vil det nyspr. Gymnasium formentlig — og med Rette — kræve, at man ogsaa her medtager baade den fremmed­ sproglige Litteraturlæsning og Historieundervisningen. Men overfor dette kan da ogsaa N. B. H. lige som foran uden at frygte Sammenligningen stille sin Undervisning i Hoved­ fagene Statistik, Økonomi og Retslære, der ikke alene stiller store Krav til det rene Hu­ kommelsesarbejde, men endnu større til Evnen til at trænge ind i et Stof og forstaaende at tilegne sig det. Og jeg maa med Hensyn til det Arbejde, Skolen her kræver, pege paa, at ikke alene Kontorchef Glahn, men tillige andre med Arbejdet paa begge Steder særlig kendte Mænd, har sidestillet det, der bydes Eleverne her, med hvad der paa samme Om­ raader kræves til juridisk Eksamens 1ste Del. Eleverne faar her et Stof at arbejde med, der ogsaa kan taale Sammenligning med det matem.-naturv. Gymnasiums Hovedfag, overfor hvilke desuden som Supplement kan stilles Skolens rent kommercielt-tekniske Fag: Handelsregning, Bogføring og Kontor­ arbejder, der stiller lignende Krav til formel stringent Tænkning som Matematikken og derfor virker, som Professor Heegaard har indrømmet i sin Betænkning, »i høj Grad tanke- skærpende«. Men ved Bedømmelsen af en Skoles Arbejde bør man sikkert ikke pille Fagene altfor meget ud fra hinanden. Totalresultatet, ikke mindst med Almendannelsen for Øje, beror lige saa meget paa den Maade, hvorpaa Elementerne fra de forskellige Kundskabs- omraader sammenarbejdes til en Helhed, som paa det enkelte Fagarbejde. I Niels Brocks Handelsskole har man særlig bestræbt sig for at sammenarbejde de beslægtede Faggrupper til et saadant Hele, at Skolens Dimittender ved Afgangen har faaet en virkelig sammenhængende, i sin Begrænsning afsluttet Undervisning paa de Omraader, hvorpaa Skolen arbejder. Dansk, Historie og Kulturhistorie arbejder saaledes Haand i Haand; Lærerne har gensidig censureret Prøverne i hinandens Fag for at kunne afstemme Kravene efter hinanden. Ligeledes har Historielæreren censureret ved Eksamen

Made with FlippingBook flipbook maker