591177435

33

er stillet Begrænsning af Fordringerne ved Studentereksamen i Dansk i Udsigt, paa den anden Side en Forhøjelse af Timetallet i Dansk og Historie. Skønt denne Forhøjelse ikke ansaas for tilstrækkelig, havde vi dog ikke opgivet Haabet om at naa til en Overenskomst saavel med Hensyn til disse Fællesfag som med Hensyn til Oldtidskundskab. Efter at vi imidlertid med tilkaldt Bistand af Professor Heegaard og Repræsen­ tanter for de to Skolearter har foretaget en Sammenligning af Naturfagenes Stilling ved Skolerne, har der vist sig andre betydelige Vanskeligheder. Det blev os nemlig tydeligt, at den Undervisning, der her meddeles Handelsskolens Elever, skønt den paa enkelte Om- raader falder sammen med Gymnasiets, dog baade med Hensyn til Stoffet i det hele og til dets Fordeling er saa forskellig derfra, at den i de Fag, som man i Gymnasiet til­ lægger særlig Betydning som almendannende, Geologi og Fysiologi, ikke uden en fuld­ stændig Omlægning eller et betydeligt forøget Timetal kan bringes i Overensstemmelse med den. Da en fuldstændig Omlægning vilde udviske Undervisningens Karakter, og en Forøgelse af Timetallet vilde medføre en yderligere Forøgelse af Elevernes Hjemme­ arbejde end den, som allerede den udvidede Undervisning i Dansk og Historie vilde kræve, har man fra Handelsskolens Side ikke ment at kunne gaa med hertil, og vi ser os saaledes ikke i Stand til at naa det foresatte Maal: en Forening af Handelsskolens praktisk-faglige Maal med den for Gymnasierne fælles rent almendannende Undervisning.« Som det fremgaar heraf, lykkedes det ikke Professor Tuxen og Forstander Jacobsen at blive enige. Imidlertid mente man ikke, at Forsøget dermed burde op­ gives, idet en Del af Kommissionens Medlemmer stadig haabede, at der skulde kunne findes en Løsning ad denne Vej. Forstander Jacobsen udarbejdede da en udførlig Redegørelse og et specificeret Udkast til en ændret Undervisningsplan og foreslog i Kommissionsmødet den 8. Marts 1915, at Kommissionen skulde akeeptere denne Plan som Basis for en ny Studentereksamen for Handelsstuderende. Forstander Jacobsens Redegørelse og Forslag lyder saaledes: »Idet jeg fremsender efterfølgende motiverede Indstilling, er det i Haab om, at Niels Brocks Handelsskoles Undervisningsplan, naar den ændres i Overensstemmelse med efterfølgende Forslag, maa blive anset som fyldestgørende for Opnaaelsen af Adgang for Skolens Dimittender til Universitetet. Jeg er under Udarbejdelsen gaaet ud fra følgende Forudsætninger: Under de Forhandlinger, der er ført mellem Undervisningsinspektøren for de højere Almenskoler, Professor Tuxen og mig som Repræsentant for Skolen, var der, som det fremgaar af vor Fællesberetning til Underudvalget, Enighed om, 1) at Grundlaget for vore Forhandlinger maatte være, at Niels Brocks Handelsskole med sit 2-aarige Kursus, der bygger paa Realeksamen, betragtes som en ny Gym- nasicretning i Lighed med den matematisk-naturvidenskabelige uden Latin, 2) at Niels Brocks Handelsskole i sin faglige Undervisning, Økonomi, Retslære og kommercielle Fag, har et Speciale, der kan ækvivalere den faglige Undervisning paa de 3 bestaaende Gymnasielinier, 3) at dens sproglige Undervisning rigeligt ækvivalerer Sprogundervisningen i det matematisk-naturvidenskabelige Gymnasium, 5

Made with FlippingBook flipbook maker