591177435

50

Fag i Handelsskolen — og selv om man ikke har ment at turde forpligte det 3-aarige Handelsgymnasium til noget bestemt i saa Henseende, er det dog Meningen, at Skolen ogsaa paa dette Omraade skal stræbe at naa det mest mulige — og for det andet kan Flertallet henvise til, at det Forhold, som her er etableret med Hensyn til Tysk og Engelsk, stemmer med, hvad kgl. Anordning af 1. December 1906 under (7 og 8 B) har bestemt for Undervisningen i Engelsk og Tysk paa den klassisk-sproglige og den matematisk-naturvidenskabelige Linie, idet det nævnte Sted fastsættes, at hver enkelt Skole selv maa vælge, om den ved Undervisningen vil lægge Hovedvægten paa den rent sproglige Side eller paa æstetisk og historisk Litteraturlæsning. Selv om en Del af Kommis­ sionens Medlemmer i og for sig havde anset det for ønskeligt, om der havde kunnet skaffes Plads til yderligere litterær Undervisning i disse Fag, kan man dog herefter ikke mene, at der fra den bestaaende Ordnings Side er en Hindring paa dette Punkt, idet man maa erkende, at Kravene i Engelsk og Tysk i Niels Brocks Handelsskole rent sprogligt er ret store. Hertil kommer, at der dog paa den anden Side ogsaa findes Fag, der ikke læses i Gymnasierne, men som maa siges at indeholde betydelig Værdi baade som almendannende og som tankeskærpende. Efter Flertallets Mening maa der tillægges de socialtdannende Fag stor aandsdannende Betydning. Samfundslære, Statistik og Samfundsøkonomi er jo mere end hvilke som helst andre Fag skikkede til at give Eleverne Forstaaelse af det Samfund, i hvilket de er bestemte til at leve og virke i deres Erhverv. Fag som Vare­ kundskab, Teknologi, Bogføring og Kontorarbejde staar paa Grund af deres Ord­ lyd sikkert for den almindelige Bevidsthed som rent tekniske Hjælpefag, og det er ogsaa som saadanne, at de oprindelig er kommet ind paa Timeplanerne. Men undersøger man den Undervisning, der faktisk gives paa Niels Brocks Handelsskole i disse Fag, opdager man, at der ud af de to førstnævnte vokser en Fremstilling af Menneskets Forhold til Naturkræfterne, som maa siges at være i høj Grad almen­ dannende, og at den Tankeanspændelse, som de sidste Fag kræver, paa mange Punkter ligger saa meget over den, der kræves ved den fra de almindelige Skoler kendte Regne­ undervisning, at man maa betragte disse Fag som givende et vægtigt Bidrag af tanke­ skærpende Art. Da de desuden giver Anskuelsesmateriale for en Realitetsundervisning i sociale Fag, er den pædagogiske Værdi af Undervisningen i disse Fag, drevet paa rette Maade, ingenlunde saa ringe for Almendannelsen, som adskillige er tilbøjelige til at tro. Alt i alt ser Flertallet ikke rettere, end at de Mangler, som paa visse Punkter kan paapeges i Sammenligning med Gymnasierne, paa forsvarlig Maade opvejes gennem forskellige af Handelsskolens (Handelsgymnasiets) specielle Fag, og da det centrale i Dannelses­ fagene er det samme som Gymnasiernes, kan man ikke anse den foreslaaede nye Ordning for noget Brud paa Principperne i Skoleordningen af 1903. Derimod er Fler­ tallet paa det rene med, at den nye Skole ikke direkte kan ligestilles med en enkelt af Gymnasieretningerne, og at den for saa vidt betegner en Udvidelse af Skoleloven af 1903, hvilket bl. a. bevirker, at den ny Ordning ikke kan ske administrativt, men maa baseres paa Lov.

Made with FlippingBook flipbook maker