591177435

54

Forhold gør det særlig ønskeligt, at Erhvervslivets Mænd snarest mulig sættes i Stand til fuldt rustede at tage Del i Udviklingen, benytte de ekstraordinære Muligheder, som Situationen har medført, og modstaa de Konkurrencekampe, som Forholdene vil bringe med sig. Det Forslag, Flertallet her har udarbejdet, er først og fremmest et Forslag til en supplerende Ordning, gældende under de forhaandenværende Skoleforhold og udarbejdet med Hensyntagen til disse; den foreslaaede Ordnings midlertidige Karakter er udtrykkelig udtalt gennem den i Lovudkastet indsatte Revisionsbestemmelse. En Reform af Skole­ loven af 1903 maa bringe en endelig Løsning ogsaa af dette Spørgsmaal, men den frem­ tidige Ordning har man ikke her kunnet fastslaa; dens Enkeltheder vil kunne afhænge bl. a. af den Ordning, der træffes med Hensyn til de bestaaende 3 Gymnasielinier; og enkelte Medlemmer har da ogsaa paa visse Punkter udtrykkelig taget Forbehold med Hensyn til deres Stilling overfor det nu foreslaaede Handelsgymnasium som et Led i en fremtidig almindelig Ordning og ikke blot som et midlertidigt Supplement. Men der er dog paa vægtig Maadc peget paa, at der ved Skolereformen ogsaa maa skabes enVej mere ud mod Erhvervslivet, end Tilfældet hidtil har været, hvad enten dette nu skal ske gennem Oprettelsen af en særlig ny Linie eller i Forbindelse med en Ændring af de — eller en enkelt af de — alt bestaaende. Og gennem denne Prøve med den midlertidige Ordning vil man kunne høste Erfaringer, som vil kunne være af største Betydning for den endelige Ordning, der skal indføres i Forbindelse med Hovedreformen. Men viser den nye Skole sig at svare til Forventningerne, saaledes at den i Hovedsagen kommer til at angive Retningen for Udviklingen —og i saa Fald tør man vel ogsaa gaa ud fra, at den foreslaaede Ordning langt fra at hæmme den store Reform netop vil fremskynde den — ser man ikke rettere, end at det ikke mindst for Universitetet maatte være af Interesse at benytte Lejligheden til at deltage i og komme til at lede den Udvikling, som dog er en Følge af Livets egne Krav. Endnu skal man, foranlediget ved, at den Opfattelse under Forhandlingerne er kommen til Orde, at formentlig kun en enkelt af Handelsskolerne vilde kunne faa Nytte af den her foreslaaede Ordning, bemærke, at man i dette Tilfælde som under hele Ar­ bejdet har haft en almindelig Løsning for Øje, og det er Flertallets Overbevisning, at der hurtig vil vokse Handelsskoler frem af den angivne Type. Fordelene ved den nye Skole vil snart vise sig, og paa den anden Side vil mange Forældre i Provinsen være betænkelige ved at sende deres Børn lige fra Mellemskolen ind til Hovedstaden for at op­ tages i Niels Brocks Handelsskole, og Forholdene vil saaledes af sig selv medføre, at der opstaar Handelsgymnasier i Provinsen, hvortil der formentlig vil kunne regnes med den fornødne økonomiske Støtte fra Statens og privates Side. Endelig skal Flertallet ikke undlade at paapege, at en Ordning som den her fore­ slaaede vil være af gennemgribende praktisk Betydning for Eksistensbetingelserne for en ikke ringe Del af det store Tal af Studenter. Mange af disse har nemlig kun ønsket at tage Studentereksamen for at blive delagtige i den højere Almendannelse, som denne giver, nogle vel ogsaa kun af ydre Grunde, for at faa det sociale Præg, som i Almindelighed

Made with FlippingBook flipbook maker