591177435

67

Bilag A.

Kommissionen har anset det for ønskeligt, at der i Forbindelse med Betænkningen fandtes en kortfattet Oversigt over Handelsskolernes Udvikling i al Almindelighed. Specielt har man ment det af Interesse at se, hvorledes Handelsskolevæsenet har ud­ viklet sig i de 3 nordiske Lande, herunder særlig, hvorledes Stillingen med Hensyn til det højere Handelsskolevæsen er i Sverrig og Norge; og endelig har man fundet, at det vilde være naturligt hertil at knytte nogle udførligere Oplysninger om den Handelsskole, som stadig har indtaget en ganske særlig Stilling som førende indenfor det danske Han­ delsskolevæsen, nemlig den nuværende Niels Brocks Handelsskole. Forstander Jacobsen har derfor efter Kommissionens Anmodning udarbejdet nedenstaaende Redegørelse for dissse Forhold. Korte Træk af Handelsskolernes Udvikling. Den Tanke gennem særlige Skoler at give den unge Handelsstand en forberedende eller supplerende teoretisk Undervisning opstod sent. Ganske vist kan man spore Regn­ skabs- eller Bogholderskoler helt ned i det 16de Aarhundrede; men egentlige Handels­ skoler opstaar først i det 18de Aarhundrede, i Reglen ved privat Initiativ. Det ligger nær her at nævne det af den bekendte Forfatter af handelsvidenskabelige Skrifter, Pro­ fessor Johan Georg Busch, 1767 i Hamburg oprettede Handelsakademi, der vandt stort Ry og gav Anledning til Oprettelse af lignende Anstalter andet Steds. Portugal har, saa vidt vides, Æren af at have oprettet den første offentlige Handelsskole i Aaret 1759, endda som Statsanstalt med betydelige Forrettigheder. Men Handelsskoler, oprettede eller støttede af Handelskamre eller Foreninger og derved med blivende Karakter, opstaar iøvrigt først ind i det 19de Aarhundrede. Til de første hørte Goteborg Handelsinstitut, grundlagt 1826, Leipzig Handelsskole 1831, derefter i Midten af Aarhundredet Skolerne i Antwerpen, Dresden, Prag, Wien o. s. v., alle Skoler af den Art, som vi vilde kalde højere Handelsskoler. Allerede før den Tid var der dog blevet oprettet særlige Aftenskoler eller Søndags­ skoler for Handelslærlinge, ligesom nogle Børneskoler optog en Slags Handelsundervis­ ning i deres Plan. Vi finder saaledes i Slutningen af det 18de Aarhundrede her i Dan­ mark Handelsklasser i de to Borgerdydskoler og i Christianis Institut. Da Handelsskoletanken først havde slaaet Rod i Købmandsstanden, antog Handelsundervisningen snart ret faste Former. Man overlod ikke længere Sagen til privat Initiativ. Handelsforeninger, Handelskamre, undertiden Kommunalbestyrelser oprettede Handelsskoler af lavere eller højere Grad, og Staten traadte støttende og regulerende til. Særlig i de senere Aartier har Regeringen i saa godt som alle Lande ydet betydelige Til­ skud til disse Skoler og skaffet dem en fast lovmæssig Organisation og Kontrol. Skolerne delte sig efter det særlige Behov i forskellige Slags, der nu i Reglen klassificeres i følgende 4 Hovedklasser: 1. Lærlingeskoler og Handelsforskoler, 2. Handelsmellemskoler og Handclsrealskoler, 3. Højere Handelsskoler, 4. Handelshøjskoler.