591177435

9

Kommissionen maa da i Virkeligheden betragte det som den i Øjeblikket mest farbare Vej at give Erhvervslivets unge Mænd Adgang til Universitetet. Dernæst maa man anse det for nødvendigt, at denne Adgang gives de specielle Handelsskoledimittender. Den almindelige Vej til Universitetet, gennem Gymnasiet, altsaa særlig dettes nysproglige Linie, er ikke tilstrækkelig praktisk anlagt for de unge Forret- ningsmænd. Man erkender, at Indførelsen af den nysproglige Linie indeholdt et Forsøg paa at skabe en Gymnasielinie ud mod det praktiske Liv, men de Forhaabninger, man fra Handelsstandens Side i saa Henseende havde næret til denne Linie, er ikke gaaet i Opfyldelse. Den nysproglige linies Studenter fyldestgør ikke de Fordringer, det praktiske Forretningsliv stiller til den, der skal indtræde i det i de førendes Rækker, idet den ikke giver ham den teoretiske Faguddannelse, afpasset efter hans Opgave i Livet, som ved den unge Forretningsmands Uddannelse maa gaa Haand i Haand med den almendannende Undervisning, som han kunde faa i Gymnasiet, og som han ogsaa maa have for at blive skikket til Universitetsarbejdet; og skal han erhverve sig den fornødne teoretiske Faguddannelse efter aflagt Studentereksamen, vil det koste ham 2 kostbare Ungdomsaar paa en Handelsskole. Man indser i og for sig ikke, hvorfor de to Hensyn ikke skulde kunne for­ enes. Langt fra at betyde et Minus for Universitetsarbejdet, at den unge akademiske Borger ved Siden af den fornødne Almendannelse møder med en speciel kommercielt- faglig Viden, vil en saadan praktisk Kunnen efter Kommissionens Formening bidrage til at danne et værdifuldt Grundlag for Universitetsstudierne, anlagt som disse er med selve Livet for Øje og ikke blot til Dygtiggørelse i videnskabelig Forskning; dette gælder blandt andet i høj Grad for de statsvidenskabelige Studiers Vedkommende. Det forekommer Kommissionen, at Erfaringerne fra \den matematisk-naturvidenskabelige Retning som Forberedelse, baade rent almendannende og teknisk-fagligt, til den polytekniske Læreanstalts videre Undervisning i fuldt Maal har vist, at en Hensyn­ tagen til begge Sider kan lade sig realisere. Men det har ligget uden for denne Kom­ missions Opgave og Kompetence at bringe Forslag om en Reformering af de bestaaende Gymnasielinier. Kommissionen maa derfor nøjes med at fastslaa, at ingen af disse tilfredsstiller Erhvervslivets Krav, og at det derfor, som Forholdene nu ligger, er nød­ vendigt a,t bygge paa Handelsskolen, hvor den fornødne Faguddamielse gives. Dette falder ogsaa ganske naturligt, saafremt man som Grundlag har en Handels­ skole af den foran angivne Type, som saavel har den fornødne specielt-faglige Undervis­ ning som en til Gymnasiernes svarende almendannende Undervisning. Er Skolen ind­ rettet med en saadan Plan, synes der paa Forhaand ikke at kunne rejses nogen Ind­ vending imod at lade dens Dimittender faa Adgang til Universitetsstudierne. Tvært­ imod vilde det paa Forhaand synes det mest naturlige at gøre dens Afgangseksamen til en Studentereksamen. Og dette vilde paa den anden Side i Virkeligheden betyde et yder­ ligere Fremskridt, betragtet fra Erhvervslivets Standpunkt. Thi for det første vilde Skolens Dimittender derved opnaa den officielle Anerkendelse af deres Dannelsesstand- unkt, som deres Uddannelse i og for sig gav dem Adkomst til, og for det andet vilde 2