br 1851-1852

160 Byen værende Gadestrækninger, men den vilde ei heller i anden Henseende tilfredsstille Biet, idet den vilde komme til at bestaae af de uanselige Bagbygninger, der henhere til de mod Aeaderai- gaden opforte Huse, samt, ifolge Udparcelleringsplanen, tillige af Bog- og Sidehusene fra den ene af de mod Pladsen vendende Bygningsrækker. Al anlægge en slig Gade i denne Del af Byen for at danne Communicalionen imellem to af Stadens sierste og bredeste Gader (Norgesgodc og Store Kongensgade), uden nogen herfor eiisterende paatrængende Nedvendighed, syntes lidet tilraa- deligl og vilde derhos medfore den Byrde for de tilstedende Elen- domsbesidderc, at disse maalte svare Afgifter af deres til denne Gade trændsendo Grunde, beregnede efter Taxien for Gadejord, .uden deraf ot hoste nogen tilsvarende Fordel, hvilket nedvendig maatte nedtrykke Prisen poa de her beliggende Grundslrækninger, som agtedes afhændede. Comiteen troede derfor, ot Communalbestyrelsen havde god Grund til at modsætte sig det projeclerede Anlæg af en Gade, der under dc forandrede Forhold ikke vilde blive, hvad Byen op­ rindeligt vor tilsikkret her at ville erholde, idet nemlig nu en Gade agtedes anlagt of ikkun 16 Alens Brede, i Stedet for at der tidligere herlil var udlagt 420 Alen, foruden at den var sat i umid­ delbar Forbindelse med en Kirkeplads , og Byens Kasse Stunde efter Comiteens Formening ikke med Billighed paabyrdes de med et sligt uhensigtsmæssigt Gadeanlæg forbundne Udgifter, hvilke Slodsconducteuren havde erklæret vilde blive saa betydelige, al om end hele Strækningen paa den ene Side slrax blev bebygget, de dog langtfra ikke kunde dækkes ved de Skatter, som vilde komme til al hvile paa de tilslodende Grunde efter de nu gjældendc Be­ stemmelser. Comiteen maatte derhos antage, at Statskassen vildo være bedst tjent med , at et sligt Gadeanlæg paa delle Sted op­ gaves, hvorved den væsenlige Fordel opnaaedes, at der vilde kunue disponeres over cn slorre Grundslrækning, foruden at den ringere Afgiftsbyrde allerede i og for sig vilde forogc Grundenes Værdi. At i saa Fald de Ejendomsbesiddere i Academigaden, hvis Grunde grændse til den nedlagte Gade, heraf ciheller vilde kunne affordres Skatter efter Taxien for Gudejord, var iøvrigl en Selvfølge, og Comiteen kunde ikke troe, at det under denne Forudsætning kunde falde vanskeligt al træffe en Overenskomst med disse om Gadens definitive Nedlæggelse, miar der tillige efter Stadsconducleurens