br 1851-1852

200 at tage det Sporgsmaal under Overvejelse, hvor v i d t der ved I n d e n r i g s m i n i s t e r i e t s R e s o l u t i o n af 2 5 d e F cb r. d. A. a n g a a e n d e O p h æ v e l s e n af F a t t i g v æ s e n e t s Me d i c i n a 1- D i s p e n s a t i o n s a n s t a i t var g a a e t C o mm u n a l b e s t y r e l - s e n s My n d i g h e d f or nær (jvfr. det Passerede i Medet den 7de April d. A.) var indkommen Betænkning. Eflerat have forodskikket en Udsigt over denne Sags hele Gang (jvfr. det Passerede i Mederne den 26de Juli 1849, 8 de Aug. 1850, 17de og 24de Marts d. A.) havde Comiteen bemærket, at den vistnok ansaae del for tvivlsomt, om Indenrigsministeren var compelent til at befale Dispensalionsanslaltens Nedlæggelse, uagtet Falligdirectionen og den samlede Communalbeslyrclse havde udtalt sig for den bestaaende Indretnings Opretholdelse. Dels kunde der overhovedet reises Tvivl, om Regeringen ikke i de Tilfælde, der omhandles i Communalanordningens § 41, rettest indskrænkede sig til at negte sit Samtykke til Coinmunalbestyrclsens Indstilling, hvor den ei troede al kunne stadfæste den, saa al den afholdt sig fra at gribe ind ved positive Befalinger; dels kunde del være el Sporgs­ maal, om ikke Indenrigsministeren i nærværende Sag i alt Fald burde have indhentet kongelig Resolution. Imidlertid kunde Comi­ teen efter neie Overvejelse af hele Sagens Gang ikke tilraade Com- munalbestyrclsen at foretage noget Videre i denne Sag. Saaledes som Sagen fra forst af var tagen, bandledes her om en af de Grene af Communalbestyrelsen, der var overdrogen en s æ r e g e n Direclion (Anordningens § 1 ) , allsaa. om et Anliggende, der var unddraget den s æd v a n l i g e communalc Forvaltning (§ 29), men hvori Magistraten og Borgerrepræsentanterne dog havde havt Ret til at afgive Betænkning (§ 36), fordi Sagen var opfattet som værende af den i Anordningens § 41 betegnede Art. Directionen havde oprindelig indstillet den MeningsuVghed, som havde reist sig, til Ministeriets Afgjorelse, og hverken i Directionens fersle Skri­ velse , eller i Communalbestyrelsens Erklæringer over Fattigdirec- tlonens forsle Skrivelse, fandtes Noget, der med Grund kunde fordres opfattet'som en Reservation af Commonens Ret til selv at afgjore Spergsmaalet om Indretningens Opretholdelse eller Ned­ læggelse. Ferst eflerat Indenrigsministeren havde laget en Be­ stemmelse, gjorde Directionens Majoritet en anden Anskuelse gjæl- dende, men som Borgerrepræsentationen havde ladet uberert, medens Magistraten havde erklæret sig imod den. Var Regeringens Incom-

u