br 1851-1852

214 Pensioneringen tildels i dette Oiemed; men heraf kunde ingen­ lunde udledes, hvad Magisttatens Pluralitet syntes at ville uddrage deraf, at Comiteen havde tænkt sig, at de Regler, den forelagde til Bedømmelse, tillige skulde som saadanne blive gjældende, eflerat en Omorganisation af Communalforfatningen var icdtraadt. Comiteen havde saavel i Præmisserne som i selve Betænkningen udtrykkeligt erklæret, at Comiteens Forslag ikkun blev afgivet med Bensjo til de for Tiden bestaaende Forhold, og Comiteen maatte, som ogsaa i Betænkningen anfert, ligefrem forudsætte, at Com- munalbestyrelsen ved at give Comiteen dens Hverv i denne Sag, ei heller havde kunnet have andet til Hensigt, ligesom det aldeles ikke lod sig forene med Comiteens Udnævnelse .paa den Tid, samme fandt Sted, at Communalbestyrelsen desuagtet gik ud fra, at Ordningen af Communcns Pensionsvæsen skulde udsættes efter den forhaabenlige communale Omorganisation. Det vilde vistnok heller ikke, hvad enten Sagen betragtes fra Retfærdighedens eller Billighedens Side, kunne forsvares, at de mange communale Em- bedsmænd og Betjente , der efter de for Tiden gjældende Regler ingen Ret have til Pension af Communen, og de, hvis Pensioners Bestemmelse i Henseende til Storreisen, nu ere underkastede Vil— kaarligbed, skulde forblive i denne precaire Stilling, eflerat Ret til Pension i et efter faste Regler bestemt Forhold var givet alle Statens Embedsmænd og deres Enker. Comiteen kunde derfor ikke lilraade nogen Henstand i denne Henseende. ad b. Comiteen havde under dens Forhandlinger ogsaa taget under Overveielse, hvorvidt et Vexelforhold imellem Staten og Communen maatte ansees enskeligt, vel ikke et saadant, som af Magistratens Pluralitet var omtalt, men saaledes, at hver for sig, Staten og Communen, skulde til de under, sammes Ressort af- gaaende Embedsmænd udrede Pension, beregnet efter disses hele Tjenestetid , hvad enten denne for en Del var tilbragt under Communen, eller Staten, og vice versa; men Comiteen antog, al det ikke turde ventes, al Regeringen for sit Vedkommende vilde gaae ind dcrpaa, og den maatte derhos, nuar endog et sligt Arran­ gement imod Formodning lod sig opnaae, forudsætte som mere end sandsynligt, at Communens Pensionsbyrde derved uforholds­ mæssigt blev foroget, da det upaatvivleligt vilde hore til de sjeldne Til­ fælde, at Nogen overgik fra Communens til Statens Tjeneste. Comiteen undlod derfor al berpre noget herom i sin Betænkning, og den