br 1851-1852

223 derhos neppe kunde antages (or heit ansat i Forhold til Ved­ kommendes Ansvar og Ulejlighed. Idet Magistraten derfor maaUe holde for, al der ikke burde skee nogen Forandring i de i denne Benseende nu gjældcnde Bestemmelser, og at man i ethvert Til fælde paa del Bestemteste burde modsætte sig, al nogen Del af den Betaling, som i dette Oiemed hidtil var bleven udredet af den kongelige Kasse, paabyrdedes Communen, bemærkedes derhos, at det, da Oppeborslen af de kongelige og de communale Skatter var saa noie sainmensmeltel, maatle betragtes som en Selvfolge, at ingen Forandring, saaledes som Finansministeriet for Indenrigs­ ministeriet havde antydet, heri vilde kunne foregaac, forinden Sagen i sin hele Detail var bragt tit Communalbestyrelsens Kund­ skab og denne derved aabnet Lejlighed til nærmere at udtale sig derover. Forsamlingen erklærede sig enig med Magistraten i, at Com- munalbeslyrelsen ikke kunde give sil Samtykke til, at der skele nogen Forandring i Bestemmelserne om de saovel Stadsconduc- teuren som Rodemeslerne i Anledning af den ommeldte Skats Opkrævning ved ailerhoieste Resolutioner lilslaaede Emolumenter, der, naar hensaaes til Forskelligheden af Forholdene i Hoved­ staden og de ovrige Kjobstæder, ingenlunde vare storre her, end i disse. Skulde Finansministeriet imidlertid efter de af Magistraten i delle Ministeriums Skrivelse til Indenrigsministeriet paapegede Udtryk anscc sig befoiet til al foreslaae nogen Forandring i disse Forhold, maatle Afgjorelsen heraf upaalvivleligen skee ad den almindelige Lovgivnings Vei, og der maaUe da naturligvis derved være Communen forbeholdt Lejlighed til at sege at gjore sin Mening og Fordring gjældcnde. — Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet havde til­ kendegivet Magistraten, al Palronalet for Garnisonskirken her i Staden havde, efteral del af Ministeriel var opfordret til al ind­ lede Forhandlinger med vedkommende Eiere af de Grunde, der stode op til G a r n i s o n s k i r k e n s K i r k c g a a r d u d e n f o r Ø s t e r p o r t f or al e r h o l d e den f o r n ø d n e J o r d til d e n n e s U d v i d e l s e , tilmeldt Ministeriet, at det forgjæves herom havde henvendt sig til Falligdirectionen og Krigsministeriet, saml at Magistraten, næst at bemærke, at den, efter indhentet Oplysning om Vigtigheden for Fattigvæsenet af at beholde den samme engang anviste Kirkegaard, havde fundet Betænkelighed ved