br 1851-1852

232 F a m i l i e r i sin T i d s a mm en t r a adl e F o r e n i n g i n d g i v e t A n d r a g e n d e om at de f o r n ø d n e Mi d l e r til at f o r t ­ s æ t t e d e ns V i r k s o mh e d , drr i andet Fald vilde ophøre med den 1ste d. M., m a a t l e v o r d e s t i l l e d e til d e n s R a a d i g - b ed fra Com m un en. 1 denne Anledning besluttede Forsamlingen at meddele Magi­ straten, at den under de nærværende Fredsforhold maalte, endog uden Hensyn til, at Communen ikke udenfor del almindelige Fat­ tigvæsen var i Besiddelse af Midler, der kunde anvendes til det i Andragendet omhandlede Oiemed, t.nsee det for meget betænkeligt, for Communen at erlage sig en Understøttelse som den fore- slaaede, der upaalvivlelig vilde lede til heisl besværlige Conseqvenser. Vel var del Forsamlingen bekjendt af Indenrigsministeriets Circulairskrivelse af 3 Jie Juni f. A. (Drpartementstidende for 1861 Nr. 86 Pag. 639—640), at det havde været pualænkl at udvirke en Lov, hvorved del bestemtes, al den olTenlige Understøttelse, hvortil en Familie maalte være trængende pua Urund af, al Hus­ faderen var bortkaldt fra Hjemmel for at opfylde den ham p a a ­ h v i l e n d e Væ r n e p l i g t , skulde ydes af den Commune, hvori Familien ved Bortkaldelsen nærmest havde fast Bopæl eller fast Ophold, uden Hensyn til, om Familien sammesteds var forsorgel- sesbereltiget eller ikke, og uden at Faltiglovgivningens Bestemmelser i den Anledning kunde bringes til Anvendelse imod den, som hidtil selv havde forsørget sig og Sine; men en saadan Lov var endnu ikke udkommet, og den enkelte Commune maalte derfor vistnok betænke sig paa at overtage eo Byrde, der sanlængc almin­ delig Reciprocitet ikke var indført, let kunde blive utaalelig. Del maatle derhos komme i Be'ragtning, at en saadan Lov ikkun vilde angaae dem, der u d s k r i v e s til Krigstjenesten og som saaledes kunne antages efter et ikke langt Tidsrum at vende tilbage til deres Hjem; men de Personer, der vare anforte paa tn som Bilag med Andragendet fulgt Liste, vare med meget faa Undtagelser i saadanne Stillinger, at de ikke kunde antages at ville blive hjem- permitterede, ligesom de vel og for Størstedelen maatle forudsættes al have frivillig og mod Vederlag paatagel sig den dem paahvilende Krigstjeneste. Mødet den 19de J a n u a r 1852. — 1 Anledning af, at Co p i s t i Haadsiuens 2del Secretarial P. C. Z. H a n s e n havde ansøgt om at erholde et T i l l æg t i l

Il

ti