br 1851-1852

84

Forsamlingen refereret, og Beslutning da tagen om Sagens endelige Behandling. — Stadseonducteuren, Major Schlegel, havde fremsendt en Tegning, hvorefter den nuværende E i e r af d e t f o r r i g e civi le A r r e s t h u s , „B l a a t a a r n 44, J u s t i t s r a a d og C o n t o i r c h e f W o l f f , paa d e t t e s Gr u n d a g t e r at o p f ø r e en ny Byg­ ni n g , men, da Approbationen af bemeldte Tegning vilde gjere en Modification i den tidligere om denne Sag tagne Bestemmelse Cjvfr. det Passerede i Medet den 28de April d. A.) nødvendig og have til Folgo, at der til Byggeplanens Realisation indloges en Strækning af c. 20 Qvadratalen af Gadens Grund, havde Magistraten begjært sig Forsamlingens Yttringer I den omhandlede Henseende meddelte og navnlig angaaende Størrelsen af den Godtgjørclse, der eventuoliter vilde være at erlægge til Stadens Kasse for Afstaaelsen af den ommeldle Grundstrækning., Da der ifølge det af Stadseonducteuren Anførte Ikke syntes at frembyde sig nogen væsenlig Betænkelighed ved den nævnte Byggeplan, for hvilken Eieren af den i Nærheden af Byggegrunden værende Grynmollc ei heller for sit Vedkommende havde fundet Noget til Hinder, gav Forsamlingen, under Forudsætning a f, al Brolægningscommissionen , som tidligere 1 denne Sag var bleven hørt, intet derimod havde at erindre, sit Minde til, at den om­ handlede Grund af c. 20 Qvadratalen overlades Justitsraad Wolff for en Pris af 5 Bhd. pr. Qvadratalen. — Indenrigsministeriet havde begjærl sig Communalbestyrel- sens Betænkning meddelt over tvende, af Direclfuren for Kjøben­ havns Centralkasse, Raadmand Ountzfelt, indgivne An d r a g e n d e r , det f ø r s t e o m , at Ce n tr a Ika s s e n for F r e m t i d e n fri­ t a g e s for at s v a r e Næ r i n g s s k a t , og det a n d e t om, at b e m e l d t e K a s s e f r i t a g e s f or den s a mme f o r me n t l i g u r i g t i g p a a l i g n e d e N æ r i n g s k r i g s s k a t . Til Styrke for der første Andragende vor anført, at Næringsskalten ikke kunde være at betragte som en Indkomst- eller Formueskat, men ikkun burde svares af de Individer eller Etablissementer, som drive borgerlig Næring, hvilket ikke kunde siges om Centrolkassen, som snarere med Hensyn til sin Virksomhed maaltc stilles ved Siden af Assu- rancecompagnierne, der ere fritagne for at svare Næringsskat, lige­ som endvidere var fremhævet den Nytte, Centralkassen stiftede for