br 1851-1852

96 dlrecteurerne ved allerhøjeste Resolution ,af 12te Marts 1841, com- municeret ved C. Skr. af 16de s. M. Comiteen maatle paa Grund heraf ansee disse Embedsmænd for qvaliOcerede til Pension, men skjennede dog ibko, at man som Norm for deres Pensionering burde felge den Scala, der indeholdes i Statens Pensionslov, idet man derved var gaaet ud fra den Forudsætning , at der særligen burde serges for de yngre Embedsmænds Tarv , uden dog, ved altfor tidligt at fastsætte heie Pensioner, at træde Statens Interesse for nær. Formaaede Communen at give sine Embedsmænd et saa run­ deligt Vederlag for deres Tjeneste, at de derved bleve istand til selv jævnligen at kunne lægge in Del af deres Indtægter tilside og saaledes tilvejebringe de fornødne Ressourcer for den Livspe­ riode, hvor de ikke længere ere skikkede til at udfore deres Func- tloner, mantto det synes, at al Pensionering maalte bortfalde. Da saadant Vederlag imidlertid ikke kan ydes, og Communens Forplig­ telse derfor indtræder til ikke at forlade dem, der troligen have opoffret deres Kræfter i dens Tjeneste, kan i Henhold hertil Pen­ sionen betragtes som Resultat af en Opsparing af det Ilelob, der burde havo været tilstaaet Kmbedsmændene mere i Lonning , end den reglementerede. Men under denne Forudsætning tnaa Embeds­ tiden have en afgjorende Indflydelse paa Bestemmelsen af Pen­ sionens Størrelse; thi jo kortere Tid Embedsmanden har tjent, desto mindre Lejlighed vil der være for Communen til at foretage den fornødne Opsamling, og Udsigten til Pensionsbyrdens Vedbli- ven bliver større , jo yngre den med Pension afgaaende Embeds-* mund er. Hertil kom endnu, at uagtet Comiteen kun havde havt de nu bestaaende Forhold for Oie, burde Reglerne for Pensione­ ringen dog tillige soges forberedte med det Hensyn, at Besættel­ sen af endel communale Embeder, som nu var forbeholdt Rege­ ringen , vilde ved den foreslaaende Omorganisation af Communal- forfatningen rimeligvis blive overladt Communalbestyrelsen, og at denne da vilde vælge den Forholdsregel at besætte alle de mindre vigtige og ringere lønnede Poster, til hvis Forvaltning ingen fore- gaaende langvarig og kostbor Uddannelse udfordres, paa Tid. Comiteen havde derfor troet for de valgte Raadmænd og Fattigvæsensdirecieurer at burde foreslaae en Scala, hvis Princip er dette: at den afgaaende Embedsmand for indtil 4 Aars Tjeneste erholder T’fi Del af sin Gage i Pension, og at denne stiger for