S_Punch_1881

127

er m ejet humoristisk. D er har Biceh la d t sin Vaskerpige fra Sæ veballen ifjor flytte lige in d i gam le E aases H imm el- seng, og M adamm en, der va r Vaagekone m ed H avresuppen, sta a r henne i Døren og taer sig et ordenlig Grin a det Hele, og Pigen henne i Sengen sidder og fløjter, saa hun er rim eligvis en D atter a f F lø jte-C a rl og M arie Grubbe og hedder M arie Carlsen. C a r l C a r ls e n . Tir. 5 0 , I E r o s t u e n S ø n d a g F o r m i d d a q . Det er et Stykke m ed Slag i. D er kan m an da se, hvordan en honnet Arbeder skal sla'e Tiden ihjel om Søndagen i Stedet for at gaa hen og tude P salm er i en E irke. H an skal meiet hellere gaa p a a B evertingen og faa sig en B ajer og en S javs og læse sit M orgenblad eller sin D assavis, og begge de B lade holder de. D assavisen er jo rigtignok a lle­ rede gaaet under Bordet, men derfor kan den jo nok være lige god til sit Brug. Tir. 5 1 , E n v a n s k e l i g P a s s a g e — Petersens? D a l r g a a r d . Tir. 66, S p æ r r e t . D er kan man nu se, sikken en Forskjel der er p a a D alsgaard og Fru Jerichau, a t va r det nu Fru Jerichau, der havde m alet den unge Dame, der glider paa G lidebane ned ad en sandet Vej, saa havde hun ladt hende gaa i V andet og blive H avfrue paa den m od­ satte Væg i M utter E vas E ostym e, m en D alsgaard laer det stakkels Pigebarn blive staaende, fordi han tør n atu r­ ligvis ikke lade hende løfte E jolen saa meget op, at man kan se, om hun har H uller p a a Blaastrømperne. N r. 6 7 , J o h a n h a r B r e v . Nemlig p a a at sætte Publikum i F orbavselse. D et har aldrig nogensinde i sine livfødte Dage set saadan en Bondepige. Hun er rigtignok ren. D et kan nok være, hun har vadsket sig. Hun ser ud, som hun havde ligget i Blød i 4 Dage og paa Bleg i otte Uger og endda holdt baade P aaske- P in tse- og a l­ m indelig Lørdagsrengjøring p a a samme Tid. Hun kan godt tage imod B rev baade fra en Skorstensfejer og en N atm and. For den Rene er alting rent. ( Fortsæ ttes) En pudsig Industri.

Øorebtag obet t SSintec, forbi per fibber en ©Iber-fPige t fin SRatiønal-Dragt t en gammel fRibber«©eng og fløjter fin 2)Zorgen«©ang fom en lille £ebe-8ærfe og jeg fan toenfe mig, bet er Jfjolger-DanffeS 2Worgen-£ilfen eller gamle ©runbtbigg: „©ol er oppe, ©fobenS Æoppe", pun fløjter. G ori Gavlfen. Sir. 50. 3 ffroftuen ©ønbag Gftermibbag. fan man jo nof fe, pborban bet er fat i bet ©ogn, at b.e par naturligbté en ©frift-Dpeolog til ^rccft, fom iffe forftaar fig pberfen paa SSæffelfe eller Dragelfe eller Søftelfe, faa be arme SDZenneffer maa føge ©e-lcebe, pbor ber er ©e-lcebe til £ufe, og fetto om ber er Drif og iort-©pil og løg Dale, er ber bog &jerte-©ammen og bejlige ©morre-SBrøber, og ben gamle jione penne i SBinb-Øjct fer ub fotn et Jpjcerte=2iien= neffe. Øg alle figurerne ere gobe, tpi be ere ge»labe. Ø alSgoorb. Sir. 66. ©pærret. Der fan man ba fe, pbor pnbigt bet er, naar jiunftnet og Digter gaar £>aanb i $aanb, at ber pat DalSgaarb malet fJSaftor Jpoftrupg mage-løfe Danne-Æbtnbe @ba, lige fom pun er renbt fra fin SDianb, men fom maa benbe om igjen, forbi SSanbet forneben er fom et 25inf fra oben, at naar pun benber om, faa Pliber bet en Ømbenbelfe og en gribenbe femte Slft meb barme §jærte*Ørb og Daarer i, og bar Støfen« Slora løbet ub i Døbejr i ©tebet for mibt t 3ute*©neen, faa pabbe pun muligbig ogfaa funbet en f]3pt, ber funbe pabe gibet penbe ©toppe - ©ignal, inben SEceppet gif neb. Sir. 67. 3 o Pan p ar 33 r eb. Det er rigtignof bejligt og gjor gobt pelt neb t Gcng lille §jærte.©rube at fe faaban et belfignet ©tpffe, ber er lige fom taget ub af Sngemanng Siontaner. gor bet fan man ba nof mcerfe, at pbab ber ftaar i bet ©reb, er ifle SKræbl og ©fbalber men agte ©ang»©ulb og ffrebet af en banjf Unger=©benb meb Scerfe-Doner i ©inbet og ©pn for ben grunbtbigffeSibgretning. Gsja! (gortfeetteg.) Han i Tilgift — der er ingen Ting til Hinder — Faar med Støvle børsten glattet sin Cylinder, Og om ogsaa Solen skinner ned paa Stenene, Ser man ikke mindste Spor af Tang om Benene! Alle Drengesko er blanke nu som Ruderne, Undertiden man høre kan i Kor: «La vos faa for en Øre til paa Snuderne!« Denne Properhed er næstendels for stor. Ja, jeg saa selv forleden Søndag Maar’en En betøflet Fyr derude fra «Gaarden«, Hvor de ellesens nok ej er kultiverte, Han fik begge sine Poter pænt polerte. Om nu Damerne vil komme paa de Tanker, Naar paa Gaderne de tripper om i Smuds, At faa pudset de nette Pusselanker Ved et Hjørne, véd jeg ikke paa en Studs. Det var ej en Benefice just for Droscherne, Og man spared saa dejlig paa Galoscheme, Ingen Dame lod sig skræmme mer af Støv og Sne, Hvor behageligt og rart — især for Løverne! Blot nu Sukkeret ej gaar for rask i Været, For man siger, at de bruger det paa Kraft Til at sætte den rette Glans paa Læ’ret Og forvandle hvert et gammelt Støvleskaft Til et Spejl, som man magelig kan sætte Paa Servanten ved sit Morgentoilette; Er det Sandhed, Gudbevares! hvor jeg priser det! Men jeg tror nu før, at Drengene selv spiser det.

Det

H ø r nu Kinders! mens De staar her i Klynger Og beundrer denne nyeste Trafik, Saa tillader De vel sagtens, at jeg synger Et Par Vers om denne udenlandske Skik. Det fortjener jo at roses, for det første, At man tvinger til Nytte mangen Børste, Por det andet bør sgu Renlighed man prise, Og se derfor har jeg lavet denne Vise. Tænk hvor dejligt, naar ad Morgenen det lakker, Og en Stakkel, der har faaet sig et S tæ nk , Kan faa pudset op de sølede Gagakker Og som Gentlemand gaa hjemad —, ja og tænk: