S_Punch_1881

146

I A f s k e d s s tu n d e n . , 4 å i . ^ ^ '

— Fred være med dit Minde! Hvad godt du virked’ for vort Land, Vil aldrig nogen Sinde Forgaa for Tidens Tand. Vel faar den søndergnavet Alt skjønt og stort, som Verden saa; Men det, man aldrig laved’, Det la er nok Tiden staa! ®®• ^■¡ydt igjennem Tingets høje Sale Lød et Rædselsbud: «Tag jert Tøj, I Pokkers Radikale! Her. skal luftes ud! Moderate! letter eders Anker! Endt er Tingets Færd. Nu der ikke fler Diæter vanker For det første heri Venstremænd! Rejs nu med jer Familie- Tvist i Landet rundt! Her I manglet Evne eller Villie Har til anden Dont!» Tungt det er i Lommen sligt at stikke! CHRESTENS Harm er stor; Thi han denne Gang fik heller ikke Sagt sit «sidste Ord». Derfor han i Huj og Hast har lavet Sig et «Mani fest» Og sat sig og det i „ Morgengnavet“ Paa den høje Hest. Atter skal syvhundred’ Mil han drage I sit Ansigts Sved. Om han vender «fyrchterlig» tilbage, Pokker selv ej véd. Thi for ham vil Kampen sikkert være fuld Nok af Argelist Selv om S ch eld e ej bli’er fuld saa pærefuld Som i K o l d i n g sidst. >

¿^¿.ed Kummer uden Lige Det Budskab spørges vidt omkring, At i de Dødes Rige Nedsank vort F o l k e t i n g . Dets Liv var som en Gaade, Der Tinget selv paa Sinde laa, Hvad har man ej oplevet Med Tinget, som vi saa blev kvit? Hvor har det ikke drevet Med Alt det grumme vidt? Med Landets Tarv for Øje Det stedse til sit Arbejd gik, Og til dets Værn en Bø j e Til sidst det færdig fik. Dets Følelser var brændende For Vælgerfolk, som Hunger led! Det lærte Emb e d smænd e n e Totalafholdenhed. Let færdigt fik det kaldt, hvad Selv Englands Underhus fandt svært Det sværge vi ved Alt, hvad Os helligt er og kjært! Nu fik det paa en Maade O p l ø s n i n g e n derpaa.

Cirkus Wulff.

Med allerhøjeste Tilladelse og begge Tingenes allernaadigste Samtykke afholder Redaktør W u l f f efteT Selskabets Oplosning et stort V æ d d e l ø b paa K r i s t i a n s b o r g S l o t s p o l i t i s k e R id e b a n e , ved hvilken Lejlighed Hr. Wu l f f paa en Gang vil fremføre alle vore indfødte Arabere af den paa Slottet opforede kostbare Samling. Dette Nummer kaldes « p o l i t i s k e P o r t r æ t t er-- og udføres, medens Redaktøren ganske rolig