S_Punch_1881

158

C h r e s t e n s V a lg s a n g . (Frit efter Øhlenschlæger.)

Byen den er mig dog altfor trang, Sær i den liflige Sommer; Fire Fraser, mit Mundlær og T a n g , Har jeg kun det, faar jeg Munden paa Gung, Bavler, ihvor jeg saa kommer; Snildt jeg for Bonden min Tale kan sno; Knejpen paa Landet, den stinkende Kro. Det er min flygtige Bo. Ankeret holder kun svagt mellem Siv, K a u f m a n n han holdt mig ej bedre, Vrøvl er en Folkemands Tidsfordriv, Herligst han lever i Strid og Kiv, Brydes med H o l s t e i n d e n L e d r e ; Men mine Bønder som Ællinger sinaa Lystig maa pjaske i Bølgerne blaa, Daglig i Vandet vi gaa. Floskler, Tirader og Vaas og Bombast Skal dem mit Morgengnav lære, Skyudsomhed er en hæslig Last, V e n s t r e gaar langsomt, H ø j r e har Hast, Derfor skal V e n s t r e man ære. Tru da kun B o j s e n i afmægtig Kval! C h r e s t e n skal møde paa blodige Val Hist i vor Folketingssal, Anden. Ja, natyrligvis! Første. Saa faar Jerndorff Fru Hennings og Emil Fru Nyrop, og saa kommer 3die Akts 1ste Afdeling, hvor Emil lirker Brevene fra Fru Nyrop, som hun har faaet af Jerndorff. Anden. Jamen, hvorfor gi’er hun dem fra sig? Første. Jo, for da hun har givet ham sit Hjærte, maa hun osse gi’ ham Brevene, — det er osse Konsekvenser. Anden. Du har lige godt BegTeb om Digtenet. Første. Ja, jeg kunde godt være Referent ved Dassavisen. Anden. Nej, det er du for fin til. Første. Ja, maaske! Men lig nu Mærke til 3die Akts 2den Afdeling, hvor Jerndorff er gift med Fru Hennings; og der drikker de Sherry, — ja, siden 'Mandsmod* har der i Mandsminde ikke været drukken saa meget Spiritus i nogen Komedie — naa, men saa er det, at Jerndorff gaar ned til Fru Nyrop, og da Fru Hennings fedt Brun, altsaa Fru Jerndorfi'.det vil sige Holm, ser det, saa tager hun Billetten. Anden. Det har Kauffmann fra et Dukkehjem. Første . Javel! Og da Jerndorff har været uforsigtig, saa maa han tage Konsekvenserne. Anden. Ja, sikken en Re’lighed; nu er jeg med. Første. Som om du sad paa Løverækken. — Men pas nu paa 4de Akt, hvor de er hos Olaf igjen; der er en dejlig Dekoration og Maaneskin; ser du, Daniel, det bruger de altid, naar der ingen Stads er ved det Hele, og det sla’er aldrig fejl. Men hvad er nu Konsekvenserne af det Drikkeri i Førstningen? Det er, at Iversen til Slut­ ning bliver fuld; og Jerndorff kommer, og da Fru Hennings indlader sig med ham, maa hun tage Konsekvenserne; og de bliver gift igjen. Anden. Men hvordan kan det være, at den er gaaet to Lørdage i Træk? Første. Jo, for det har Sjæfen selv sagt, at den skal gaa saa tit som mulig, for at Kauffmann kan tjene nogle Syle til at muntre sig for i Paris.

ar jeg min H ø r u p , min B u s k og min L e t h , Yil jeg med Boj s e n ej bytte. C h r e s t e n i Vandet bifer aldrig træt,

Bergilsken ligner Fischernes Æt, Skal sig for H ø j r e vel hytte. Lige jo flyde de braskende Ord, Lige hans Blade de trives og gror, E e d n a r d mig følger om Bord!

B ille ts jo v erk r it ik .

Første. Naa, er det nu galt med Dig igjen? Saa er det bedst, du faar en Overhaling paa en Frisk. Anden. Ja, men gjer ikke Forestillingen for lang. Første. Nej; men naar du mangler Gnisten, Deniei, saa maa du tage Konsekvenserne. Anden. Ja; men hvad er da Konsekvenser? Første. Det er et Ord, Daniel, og det er Fransk, men betyder, at naar man bar bestilt en Bøf, maa man ogsaa betale den. Anden. Ja, den er tydelig. Første. Jeg skal give dig det i Korthed, Daniel: i 1ste Akt er Jerndorff ene paa Beværtingen, og saa kommer Emil og vil ha Champagne, som han faar; lidt efter kommer Olaf og vil ha’ Østers, som han osse faar, og lidt efter Fru Nyrop, der vil ha’ Jerndorff, som hun ikke faar. Anden. Og dermed er den Akt forbi? Første. Akkurat! 1 2den Akt er de hos Olaf paa Landet, og dér drikker de Sodavand; ser du, det er de første Konsekvenser, fordi de bar drukken for megen Cham­ pagne i 1ste Akt — og det er det Fine af det, det er det bedste ved hele Stykket — det Foæng er nok af Kauffmann.