S_Punch_1881

170

D er er G ræ n se r . (Frit efter Ø h l e n s c h l æ g e r . )

D a ra a b te B e r g : «O p ly ste V æ lg e rfo lk ! M ed H e rs k e rm a g t d u ser, je g e r b e g a v e t; T h i b y d e r je g : du væ lg e m a a til T o lk E j nog en R o se n , D in e s e n o g H o lc k , A f v o re s’s F o lk je g vil h a ’e T in g e t la v e t! V æ lg d em sa a ta lrig e som S an d ved H a v e t! T h i je g b e h e rsk e r alle d isse L a n d e , O g ingen tro d s e tø r m in a a b n e P and e!» Men, som sæ d v an lig , V æ lg e rfo lk e ts B ø lg er G ik d eres v an te, v elb e k je n d te V e j; V a lg re su lta te t ik k e læ n g er dø lg er, A t d e t i R e g n in g e n blev B e rg en S tre g . I ty k t o g ty n d t h v e r K re d s sin T a lsm a n d følger, H v a d en ten sa a h an B erg s er eller ej. T h i V æ lg e rfo lk e t følger e t S lag s in d re K a ld ; O g B erg tilb ag e fik sit gam le M ind retal. D a ra a b te B e r g : — (imens h an tæ n k te : V e! I O p rø rere , som ad lø d ej m it O rd !) — «1 S a n d h e d ! H v e r en C h re ste n sjæ l k a n se i S lig t R e su lta t, a t F o lk e ts M a g t e r s to r!

E n H erre , d ra b e lig st b la n d t V e n stre s K u l d ; D en la n g ela n d sk e sam t h an s B o g ø k ro n e S ig sp e jle d ’ i han s K ro n om e te rs Guld. H ø jt i h ans S al k la n g zahlig ZAHLES T o n e , O g a f h an s Id ræ t SCHELDE tid t v a r fuld. S elv Dassavisen d u fte d ’ til h an s Æ r e A f V ira k i sin H v id lø g sa tm o sfæ re . M en B e r g sa d ta v s m ed H a a n d e n u n d er K in d , D e n b lu ssed ’ som d e t e n g e ld ru p sk e K læ d e ; D e n y e V a lg try k try k k e d ’ s v æ rt h a n s S ind O g v a rsle d ’ m e g e t V rø v l o g liden G læde. D e sv u n d n e D a g e s V a n d g a n g faldt h am ind, F r a fø rste G an g h an to g i T in g e t Sæ d e. «Ak,» s u k k e d ’ han , «din rad ik a le F lø j, B erg , B lo t ej den en d e r som d e t b a re S lø jb erg ! Min F o rtid sv a n d t i S to lth e d o g F o ra g t, K jæ k frem je g gik, m en nu je g m od lø s g r æ d e r ! F o r a t fo rstæ rk e m in o g V e n stre s M a g t F o rb a n d t je g m ig m ed T a u b e r , d en F o ræ d e r. Med F isch er slu tte d e je g V e n sk a b sp a g t O g K a u fm a n n , — m en d e v eg e d ere s Sæ d er. E j b lo t m ed aab en P an d e, tid t m ed R æ n k e r Je g fæ g te d ’ — , slig t m it V æ lg e rfo lk v ist k ræ n k e r 1 Men o ftest d o g i b ro g e t R ejsefæ rd T il V æ lg e rm ø d e r je g a f S te d m ig s k y n d te ; A t v o rd e B ogø s K o n g e k ro n e væ rd V a r M aalet for h v e r R ejse, je g b e g y n d te ; O g derfor havde jeg HIN L e d r e kjær, Som m in o g T ro e n s S a g l o y a l t fo rk y n d te . — D a rø rte m ig sm aa S o rte s blide S tem m el A k , lille E e d v a r d , k an du alt forglemm e?» Som B e r g i slige T a n k e r m odlø s sad, Mens h a n O p lø sn ing sg rund en e fo rd ø je d ’, O g H øgsbro b la n d t sin F lo k sa d rød og flad O g selv A l b e r t i v a r kun lid t fo rnø jet, T re n H ørup d ristig frem fo r B erg o g k v a d : «O F o lk e d ro t, hv em er som du ophø jet? D it «sidste O rd» b eh e rsk er V en stre s R æ k k er. D e t hele R ig e for din F o d sig læ gger!»

J e g b ø je r m ig i Vox poptili, vox d e i! N u b ø jer vi ind p a a e t a n d e t S p o r!»

— S aa to g h an K ro n e n af, m e n s « Pun ch »b em æ rk ed ’: «L ad o s nu se, om d en b li’e r sa t p a a Væ rket!»

m den Jordrystelse, der fandt Dør(Ja£en den 21« f- M., modtaget r afrig0 Meddelelser. Vi maa dskrænke os til at anføre Redaktionen

Æ f

Undertegnede havde Lørdag Aften været paa Bimmelim. Søndag Morgen vaagnede jeg meget fortumlet paa Gulvet i min Stue. Tyngde i Hovedet. Torst — og i det Hele meget underlig. Mine Støvler var ved Jordrystelsen kastede op i Sengea, min Hovedpude laa i Vandfadet, min Hat var sat i Kakkelovnen og mit Uhr paa Assistenshuset. Ellers har jeg ikke mærket Noget til Jordrystelsen undtagen, at min Fordøjelse er kommen i Uorden, og jeg maa vistnok have mit Mellemgulv lagt om snarest muligt. Ærbødigst Sørensen, Stud. perpetuus. Kjære. Punch. Min Mand og jeg sade.i vores Stue, Christensen — det er min Mand — saiL og nikkede over sin Na­ tionale^ og jeg sad og strikkede reverenter talt en Uldtrøje. Saa paa en Gang vaagnerChristensen op og siger: «Nej hør Mutter, nu snorker Du Pinedød!> Hvorover jeg blev hidsig, for, naar det var ham, der sov, kan da Enhver begribe, at det kan ikke være mig, der snorkede, og jeg fandt, det var en lav Be­ skyldning af Christensen. Men saa læste vi bagefter