S_Punch_1881

186

«Den sorte Skole», som aldrig ret Med Venstre har kunnet forlig’s, Den satte de paa det sorte Brædt Paa russisk Selvherskervis, Paa smal Kost Embedsstanden blev sat, Og Hær og Flaade flaaede man glat, Og man holdt Jul og Paaske her; Men — stadig man var lige nær. Nu har vi holdt Pintse og Grundlovsfest Og fejret Juni-Termin, Og W inther har gjort i Sommer Blæst Om «Folkevilliens» Ruin, Men ingen Finanslov for i Aar Sandsynligvis for det første man faar. Den Død er dog en sen Proces: A t blive ihjeltraadt af — Gæs. ikke her Danmarks Gambetta, den store Chresten Bogø' om hvis henrivende Veltalenhed Coquelin desto værre jo ikke vilde kunne faa den rette Forestilling, da den store Taler endnu ikke var naaet saa vidt i sine Studier af det franske Sprog, at han turde give Coquelin en Prøve der- paa. Sad her ikke Danmarks største Prosaister, største Journalister, største Rabulister, største Positivister. Det var ikke det saramenskrabede, hyklerske, reaktionære, aand* lese Selskab, der paa Tivoli havde oversavlet den store Kunstner med deres meningsløse Bavl, nej, her var ds ægte Republikanere, dem, der af den udødelige Digter, Coquelins berømteste Landmand — han mente Z o l a — havde lært at dyppe Penslen ikke i Romantikens Berliner- blaat, men lige ned i Rendestenens kraftige, saftige, natu­ ralistiske Virkelighed, og som af samme store Samtidige havde lært at male, ikke med Pensel, men med Fejekosten, ikke paa Lærred, men op ad Stolper og ned ad Vægge. Det var Zo l a , der havde lært os at skjønnepaa Coquelin, og det var Coquelin, der skulde lære os at skjønne endnu mere paa Z o l a og næst efter ham paa G e o r g B r a n d e s . Han vilde udbringe en Skaal for R e p u b l i k ken , G a m ­ b e t t a , Z o l a og C o q u e l i n . Jublende Hurraer ledsagede Skaalen. Derefter tog Coquelin Ordet. Han beklagede, at han ikke kunde være enig med den ærede Taler. Han var ganske vist Repu­ blikaner i Frankrig og beundrede Gambetta, fordi han for­ uden at være Republikaner var en god Patriot. Partierne her i Danmark kjendte han ikke noget til, men han brød sig ikke om , hvad Parti en Mand hørte til, det vigtigste var, om han var en g o d P a t r i o t , d e r s a t t e F æ d r e ­ l a n d e t s V e l o v e r Al t . Hvad Z o l a angik, var han og- saa uenig med den ærede Taler, da han slet ikke holdt af ham som Forfatter og ansaa Zolas Virksomhed for at være til langt sterre Skade end Gavn for Frankrigs Literatur. Og nu havde han sagt sin Mening og vilde gjerne have Lov til at spise sin Mad i R o ! Det var en kold E n ! Det er slet ikke rart at være Morgengnav under disse Omstændigheder, tænkte P unch. Gid je g var vel herfra! Gid jeg aldrig var b leven Morgen­ gnav ! Gid jeg var Punch igien. Og i det Samme vaagnede P u n ch og var P u n ch og slet ikke Morgengnavet. Og glad var h an! Men det var underligt, saa levende han havde drømt, for næste Dag talte hele Kjøbenhavn om det mislykkede Morgengnavsgilde, som om det virkelig havde fundet Sted. Men det var jo kun en Drøm, for saa grinagtig er Virkeligheden da sjelden.

J^ f e t var i JNovembers Slud og Regn, Da Venstre endnu laa i Krig, Og L e jre -G re v e og Bogø -D egn E j havde drukket Forlig, Da «saglig Forhandlings» Morgenskjær Omstraaled’ B o j S E N og B U S K og K j æ r , Og lille EEDVARD sig følte stor, Formedelst ved L o g o s han svor, Da blev en Finanslov forelagt Vort Folketing som bekjendt, Og af «den bevidste FolkemagD Blev Stakkelen drejet og vendt; Den kom paa Udvalgets Pinebænk, A f Medynk havde man ikke et Stænk, I hvert et Lem blev der trukket og slidt, Men stadig man kom lige vidt, drømmer. Det var en hundekold Juni-

aften i forrige Uge. Der kunde godt have ligget Sne paa Gaderne for den Sags Skyld. Blæsten rev og ruskede Træerne i Toppen, som om det var en Skolemester, der revsede sine uartige Drenge, og Skyerne for henover Himlen, som om de vilde se at faa Varme i Kroppen ved at lebe saa hurtig som muligt. Men P u n ch sad lunt inden Dere. Han havde havde rullet sin store Lænestol

hen i Nærheden, og indsvebt i sin varme Slobrok studerede han med Iver N a tio n a ltid en d es Referat af Coquelin-Festen, afvexlende frvdende sig over Kammerherre F a l l e s e n s spillende Aandrighed,C o q u e l i n s hellige og fine Diplo­ mati ogR a s m u s N i e l s e n s — nej om Forladelse, H ector m a g n ificu s var der nok kun af Navn, ikke af Gavn. «Ak, hvo der kunde have været med», sukkede P u n ch , »det er Følgen af ikke at være i Journalistforeningen som HermanBang eller at kunne parlere Fransk som K a u f - mann. Var man endda i M o rg en g n a vet, saa havde man i hvert Fald faaet Indbydelse og kunnet have haft den Fornøjelse at sige Nej og bagefter lade som Ingenting og give Grovheder oven i Kjobet. Ja , var jeg M orgen gn avet, saa havde jeg havt den Ære at blive overantvordet Coquelin i fransk Oversættelse for bagefter at rives midt over af hans højstegne Hænder. Ak, var jeg M orgengnavet, sikken et radikalt Gilde jeg skulde have gjort for Coquelin!» Og saa faldt P u n ch i Søvn og drem te, han var M orgengn avet og gjorde Gilde for Coquelin. Ikke et stort braskende Hejre-Gilde med Kammerherrer og Etatsraader og Rector magnificus in absentia, nej et rigtig radikalt, lille folkelig-evropæisk Knald med en M en u af den rødeste Farve. Man fik: Hummersuppe Krebsepostej (ecrévisses da n s un cabinet p a rtic u lie r) Rødspætter} , . Blodpølser > Rødvm Rødgrød, rød Portvin og røde Snapse som Pousse-Café. Festtalen var overdragen til lille E e d v a r d . Med sædvanlig Takt bød han Coquelin velkommen i denne Kreds, der indesluttede alt det Ypperste i Retning af Intelligens og Dannelse, som fandtes i Danmark. Sad