S_Punch_1881

14

Hans Valgsprog er nok: Vi alene vide ! Hvad end det gjælder om en Gartnerplads Ved Sorø s Haver, hvorom mange stride, Og hvor han gjorde grumme faa tilpas, Hvad eller han til Pe t r i Sogns Atride Med Energi befaler: « Weisst Du was, Mein Sokn! nu vil vi uden meget Snøvleri Ha’e Ende paa det endeløse Vrøvleri!» Der blev « E ntrilstung • i den ganske Lejr, Man finder det aldeles uhistorisk. Hrrn B åhc nke und Hrrn Reyma nn und Hrrn Meier, Og hvem der ellers hersked provisorisk, Har næppe nok forvundet deres Sejr, Før det forkyndes dem saa kategorisk, At ' Aeliester, Vorsteher, C/umtores » Forsvinde skal — o tempora, o mores! Det var nu i det Administrative, At her vi have set hans stærke Haand. Han ænsed’ ingen gamle, snævre Baaud, Men kaldte med et Ord det Ny’ til Live. Nu vil han Un i v e r s i t e t e t give En ny Forfatning i en bedre Aand. I Tinget er der sket som en Forvandling: Selv Hørup gaar med Alvor til Forhandling! Vi ønske ham alt muligt Held til Værket. For alma mater vil maaske det gry, I Aarvis blev hun tappet ubemærket — Tag fat paa disse Voldsmænd uden Sky! Men apropos! hvis De vil ha’e forstærket Kathedrene med nogle flere ny, Saa lad os se, Højstærede, De passer Vel paa, at det er ikke — Gartnerpladser i

En ny Kost.

Jftr. F i s c h e r sad helt mægtig paa sin Throne, Og hele Veristremarkens Blomsterflor, Fra Schandorpl i s Tusindfryd til Anemone Drachmannid, det sang i Smigerkor. Ja, selv Skarntyden Horups gule Krone Med Smil sigbøjed ofte for hans Ord. Dét gik nu til en Tid, men saa fik hanSit — Sit Fedt naturligvis! — han gik — sk transit — ! Der var jo baade disse Præstelove Og Universitetets Kapital Og Sorøs rige Gods og store Skove — Fordi han ikke var Seminarist nok. Hans Eftermand i det vakante Embed Har endnu ej for Alvor taget fat. Til Dato kun somRigsdagsmand han kæmped’ Og Journalist i offenlig Debat. For Resten vide vi om Manden, at Sin Kamplyst, hvor det gjaldt, han aldrig dæmped’ - I 64 da flyede han de Pjattende Og Snakkende og meldte sig ved ! 8 de. Hin kultusministerielle Kval! — I hine Ting han monne ikke hove Det rnenigmandig drømte Ideal. Han mistede sin Støtte, det er vist nok!

Literaturartikel.

Venner, hvad vi dog ikke ter gjere Ed paa. Det Hele er holdt i en skidengul Farvetone, der giver det smnkke Bil­ lede et tiltalende Præg. For at man dog ikke skal tro, vi kun kjende Vær­ kets Ydre, skulle vi give en let Antyd­ ning af dets Indre- Bogen er delt i 16 Kapitler med mér eller mindre, nien særlig mere, pi­ kante Overskrifter, sorn “Adonisfesten i Bybios », * Dæmonen og den Baby­ loniske. Slynge* etc., og den gjør stærkt Indtryk af at være skreven af en ung Mand, der har læst sin græske Mytho- logi med Andagt og ikke rigtig er bleven Herre over Gnostikerne. Han har end­ videre et fast Blik for Jose Kvinder, og det ses heltigjennem, at han baade j er theologisk Kandidat og Religions- ! lærer i den nye nihilistiske Skole paa Hjornet af Integade og lille Kirke­ stræde, ligesom Inddelingen i Kapitler har et net theologisk Sving; og vi haabe, at hans theologiske Sans ikke har fornægtet sig. overfor Forlæggeren, saa han har sat Kapitelstaxten godt op. Bare han nu snart maa faa det

hvori Kristendommen ikke bliver særlig favoriseret, ligesom Troskabseder ville blive tagne ligesaa alvorlig, som Løfter pleje at blive- det. Man sér 2o) at Gjellerup er Dr. Brandes’s V en; man véd a ltsa a, at Bogen er inspireret af Doktoren, og man faar et tiltalende Indtryk af den Skjonsomhed, Hr. Gjel­ lerup vælger sine Venner med. Og endelig ser man So) at Hr. Gjellerup betragter sig selv som Forfatter, hvil­ ket ikke kan komme overraskende for hvem der véd, at han allerede har ud­ givet et Par Bøger, af hvilke den ene i det m indste har vakt en ejendomme­ lig Opsigt, om den end ikke er bleven om talt med overdreven Ptos. — Man sér for øvrigt som Titelvignet golde Klipper, der hist og her skjules af tæ tte Buskadser, i hvis Skygger man kan tænke sig, hvad det skal være, samt endvidere noget grumset Vand, hvorpaa staar: >af Karl Gjellerup «, og endelig en Mand, der paa en halv forsoren Maade rækker Haanden ud, som til Edsaflæggelse, muligvis en billedligFrem stilling af en afForfatterens

I^fttigon os. En Fortælling fra det andet Aarhundrede af K a r l G je l­ le r u p . Hr. Gjellerup har ved at dedicere D r. E e d . B r a n d e s sin sidste Bog vist ham en Opmærksomhed, som vi ret af H;ærtet unde ham og som han kan have rigtig godt af i disse Tider. Dedikationen lyder ser:1 følger: »Tilegnet Dr. Edvard Brandes af ban s Ven Forfatteren. Man kunde fristes til at sige, at denne Dedikation overflødiggjor det hele opus; thi naar man har læst den, kjender man eo ipso hele Bogen, lmo) er åen tilegnet Dr. Brandes: deraf véd man altsaa, at det er en Bog, der ikke skæmmes af altfor mange Netti teter cg