S_Punch_1881

399

herved give et Referat a f Festen efter Byens største og m est udbredte Dampsprøjte. Allerede fer Gjæsterne indfandt sig, var alle Lysene tændte, og Byens to Ekvipager hårde deres Læs med at besørge Tilkjerslen af de mange Gjæster, søm stod af i Forstuen, der var prydet med to Knagerækker. Indbudne var foruden Byens Fuglekonge og hans Frue sam tlige dens Matadorer, Repræsentanten for Ravnekrogs 2den og Byens Vandmester, sam t den kommanderende B randm ester. Sam tlige Byens Uniformer havde givet Mede, talrigst repræ senteret var naturligvis Brandofficererne, men der fandtes dog ogsaa ikke faa af Byens Borgervæbning. Sær­ lig O psigt vakte en kjøbenbavnsk Politibetjents Uniform, ligesom Brovægteren fra K ristianshavn og et P ar ældre Uniformer. Kun faa ordenlige sorte Kjoler bemærkedes. * * * Æ resgjæ sten med Fam ilie m edte som en præcis Mand akkurat en halv Time efter den Tid, Indbydelsen lød paa. Han gik strax ind i Foreningens Rygeværelse, senere gjorde han lidt Kur til nogle af de yngre; hans Frue forblev derimod i Læsevære! set, hvor der serveredes The. Man bemærkede her, at hun brugte 3 Stykker.Sukker, men kun ganske lidt Flede i sin Kop The. * * * O rkestret intonerede nu den bekjendte M elodi: »O, hvilken Fryd, jeg er Soldat!« Derpaa tog Dansen sin B e­ gyndelse saaledes, at man begyndte med første Dans, hvorpaa fulgte anden Dans, o. s. v. Man lagde Mærke til, at især Byens Damer med Liv og Ly.-t tog Del i denne, hvorimod flere af Herrerne efter kortere T id trak sig til­ bage med Afslag til Billardværelset. * *

Festens G lanspunkt var im idlertid, da man gik til Bords. Spisesalens Vægge vare smykkede med B randstiger, B randhager, Brandpile o. s. v.; medens selve Spisebordet var særdeles smagfuldt arrangeret med mange trearm ede Lysestager, lejede Palm er og overalt saa man ganske hvide Duge. Og alt dette skinnede i en ildfuld Belysning af mange tusinde Brandere. * * Efter at man var kommen til Stegen, som bestod af stegte Brandskader, rejste Brandofficersforeningens Form and sig og holdt Festtalen for Æ resgjæ sten. Denne takkede for Skaalen og bemærkede, at han aldrig nogensinde i sine livfodte Dage havde moret sig saa brilliant som i Aften; nu havde han jo set Brandofficersforeningens Lokaler og derfor bad han Selskabet om at gjere ham den Fornøjelse at kigge hjem til sig næste Torsdag og drikke en lille Kop The i al Tarvelighed for at se, hvordan han boede. Ved denne Indbydelse slog Brandofficersforeningens Be­ gejstring ud i stærke Flammer, og høje Brandraab løde. Der blev ikke holdt flere Taler, hvilket var kjedeligfc nok for de tilstedeværende, da de ellers kunde have ventet en hel Række af Indbydelser. * - s * * E fter Souperen begyndte Dansen igjen og fortsattes lige til den lyse, brandtaagede Morgen; og først da Loka­ let var brandtom t, sluttedes den i enhver Henseende vel­ lykkede F est; det ligesaa vellykkede Referat af den stiller store Fordringer til det næste Festreferat i Ravne­ krogs største og mest udbredte Sprøjte.

Der blev gjort fornødent Spræl a’ Denne Folkefrihedssag, Indtil man paa Interpella­ tionens højtidsfulde Dag, Viste ikke kort, men godt, Man var gal i sin K alot; Saa S c a v e n i u s til sin Kvide For sligt paveligt Forsøg Lidt for silde fik at vide, Der er H o g s b r o over H øg; Thi han givet blev til Pris For Dagsordnens Tugtens-Ris. Svigtet selv af sine Venner Gik hans Sejrshaab Kjodets G ang: H o g s b r o Palmen udi Hænder Fik ved Hjælp af B e r g og T a n g , Som ej kunde A s k o v her Se for bare lljærte-Trær. Lad, S c a v e n i u s , dig belære Af dit lidte store Tab: H øg s b ro elsk, og hold i Æ re Det g-lade Præsteskab. Thi Du véd, til Kamp mod sligt Gaar det ej g-lædeligt.

For at de dog ej for stedse Deres fromme Gnske fik Skrinlagt, de med en Adresse Op ril Folketinget gik ; Men Ministeren blev vred, Og han gav dem ren Besked. Og da. de g-lade Præ ster Derved blev bedrøvede Og gav Møde med Protester, iiiev endmer de pvevede: Der blev nedsat Provste-Ret, Hvorfra knap de slipper leth. Dog de stod ej rent forladt i Danmark, haabende om so nst: Den, som er i Aanden fattig, Han er rig i Venstres G u n s t : Despoti og Tyranni D et P arti kan iute bli’e. H o g s b r o loved her at hjælpe A s k o v Præster lidt paa Gled, Og da denne for sin velbe- kjendte Sandhedskæ rlighed Agtes vidt og bredt som faa, De med Tillid til ham saa.

Høgshroes S e je r vinding.

m f Æ - i i

D 'et var de g-lade Præ ster, Som i A s k o v bad om Lov At g i’e Præ ste-Ed sin Rest der, For de syntes, det var Sjov, Skjønt S c a v e n i u s han s ae: Det bli’er Irer nu intet a\